Filmz
Mr. Nice

Mr. Nice

Medvirkende:

Rhys Ifans, Chloë Sevigny, David Thewlis, Elsa Pataky, Crispin Glover, Andrew Tiernan, Omid Djalili, Jack Huston, Ania Sowinski, Jamie Harris, Christian McKay, Kinsey Packard, Ken Russell, Craig Stevenson, Luis Tosar

Instruktør:

Bernard Rose

Filmlængde:

120 minutter

Genre:

Komedie, Drama

Mr. Nice

[b]En flink fyr[/b]

Kan storstilede narkohandlere være rare – bare sådan lidt? Svaret afhænger formodentlig en del af, hvor tæt man kigger på de ofre for stofferne, som de efterlader i deres kølvand, men ikke desto mindre er hovedpersonen i denne film muligvis noget nær det tætteste, man kan komme på en sympatisk en af slagsen.

[image=59661]

Han er Howard Mark og kommer ind i branchen på et tidspunkt, hvor markedet endnu ikke er fyldt op med læssevis af potentielle dealere, og hvor man ikke behøver at bruge vold og frygt for at sikre sig en ordentlig bid af markedet. Det er med andre ord meget længe siden.

Howard Mark er ellers som udgangspunkt selve definitionen på en solstrålehistorie: Født i en lille flække i Wales, hvor det bliver set som en kollektiv sejr i hele nabolaget, da han – til trods for den fattige baggrund – får adgang til Oxford og derved også en bid af det gode liv. Han når imidlertid knap nok at få åbnet bøgerne, før han bliver introduceret for marijuana-plantens ekstraordinære natur. Snart er han en fast ryger af det ulovlige stof, men med en stor appetit følger også en masse udgifter, og det bliver hurtigt en logisk konsekvens at begynde at sælge selv. Omgangskredsen lader også til at nyde den nye karriere, og snart virker det betydeligt mere tillokkende at tjene store summer på narkoen end på at passe det dræbende kedelige og dårligt lønnede dagjob. Når det nu ikke skader nogen, hvorfor så ikke tjene nogle gode penge på at skaffe folk et produkt, de bliver så glade af?

[image=58743]

Hovedrollen som Howard Mark, der senere bliver Mr. Nice samt hundrede andre aliaser, spilles af Rhys Ifans. Han er allerede fra naturens side udstyret med et fjoget grin, som passer perfekt til figuren og den afvæbnende attitude, som han møder alt med. Uanset omstændighederne lader Mark aldrig rigtig til at fatte alvoren af noget. Med på rollelisten er også David Thewlis, som spiller en falleret IRA-terrorist, der får muligheden for at tjene store penge via narkosalget, som han på bizar vis formår at overbevise sig selv om bidrager til den irske sag.

Filmen er baseret Howard Marks selvbiografi og fremstiller mest af alt narkosmuglerne som et par ikke alt for skarpe tosser. Der ryges græs på livet løs, mens IRA-manden ser porno i et skur, og Marks leder dybt i lommerne efter lige penge til vigtige telefonopkald. Det virker nærmest som et mirakel, at deres planer har blot det mindste held med sig, og af samme årsag indtræffer der sig også hurtigt en mistanke om, at fremstillingen ikke helt holder vand. At Marks mest af alt er en sympatisk flipper-type underbygges ved, at vi aldrig ser ham foretage noget som helst rigtig væmmeligt, men samtidig er filmen også næsten naivt overbærende med hans valg. Den lader først og fremmest til at se ham som en munter fri sjæl, men hvad præcis siger det om ham som menneske, at han ubekymret risikerer kone og børn for stofsalgets skyld?

[image=59662]

Kort om filmen

Howard blev født i Kenfig i det sydlige Wales. Hans livsrejse førte ham først til universitetet i Oxford, siden videre till Tyskland, London, Irland, Pakistan, Amsterdam, Thailand, Ibiza, Mallorca, Manilla, USA – for til sidst at havne bag tremmer. På hans vilde rejse knytter han kontakt til mafiaen, CIA, IRA og MI6. Han har 43 forskellige alias, 4 børn, 89 telefonlinjer, 25 forskellige forlag rundt om i verden, og han har solgt over en million bøger.

Ads by MGDK