[i]”The owls are not what they seem”[/i] blev det berømt fastslået i et “Twin Peaks”-afsnit, og det samme kan man sige om uglerne i “Legenden om vogterne – Uglerne fra Ga’Hole”, der bestemt heller ikke ligner noget som helst, man normalt forbinder med de svagtseende flyvere. Det har været et år med mange forskellige slags film, men denne her tager uden sammenligning prisen for det mest besynderlige koncept indtil nu.
[image=54456]
Okay, præcis sådan har det jo næppe lydt, men der er altså ikke desto mindre nogen, der har troet nok på den besynderlige ide til at proppe 80 millioner dollars i den, for her er så animationsfilmen med den lange sære titel, og den er ganske rigtig instrueret af selvsamme Zack Snyder, som har stået bag “300” og “Watchmen”. Det lyder jo ikke ligefrem som det mest oplagte udgangspunkt for en animationsfilm, men selv om filmens plakat annoncerer, at den er lavet af folkene bag “Happy Feet”, så er vi næsten så langt væk fra dansende pingviner, som vi kan komme.
[image=54457]
Det faktum, at det er ugler, der indtager hovedrollerne, betyder dog mindre, end man ville forvente, og bortset fra et par indledende scener, hvor den lille kernefamilie kortvarigt opfører sig lidt som fugle, så er de stort set blot mennesker resten af tiden, hvilket virker lidt sært. Hvis de alligevel blot skal agere som mennesker, hvorfor så overhovedet lave dem til ugler? Visuelt kan man dog ikke klandre filmen for noget. De mange flyvesekvenser og landskaber er åndeløst flotte, og 3D-effekten fungerer ligeledes fortrinligt. Selve fortællingen er dog lidt noget rod med mange sidehistorier, der aldrig rigtigt bliver forløst, og samtidig er Snyders forkærlighed for hyppige slow-motion-sekvenser til tider temmelig trættende. Hans manglende sans for humor og ironi bliver også påfaldende her, hvor de humoristiske scener er pinefuldt usjove.
[image=54455]