[b]Tilbage til fremtiden 4[/b]

For de af Filmz’ læsere, der endnu ikke er bekendt med begrebet [i]bromance[/i], må vi hellere lige ridse betydningen op: [i]Bromance[/i] er en sammentrækning af de engelske ord [i]brother[/i] og [i]romance[/i]. Bag ordet gemmer sig film, som tematiserer tætte venskaber mellem mænd. Genren har været populær de sidste 4-5 år, hvor vi har set film som “Superbad”, “I Love You, Man”, “Tømmermænd i Vegas” og “Pineapple Express”. I denne omgang skal det handle om endnu en af slagsen, nemlig den komplet idiotiske “Hot Tub Time Machine”.

Da de to venner Adam og Nick finder ud af, at deres gamle ven Lou er indlagt efter noget, som mistænkeligt meget ligner et selvmordsforsøg, beslutter de sig for at genoplive gamle dage ved at tage på skiferie i deres gamle feriehytte. De tre venner er i mellemtiden drevet fra hinanden, og med Adams nørdede nevø på slæb er der ikke just fest og ballade i luften. Lige indtil de fire fyre hopper i boblebadet og pludselig sendes tilbage til 1986…

Bare det at skrive en synopsis til denne film gør en lille smule ondt i fingrene. Hvordan har det så ikke været for filmens forfattere? De tre venner lander som sagt i 80’erne, hvor de – for at komme tilbage til nutiden – er nødt til at genopleve en af de vildeste aftener i deres liv. Der er med andre ord lagt op til sex, sprut og stoffer i lange baner. Det lyder jo sjovt, men der bliver man skuffet.

For der er ikke mange grin at hente i “Hot Tub Time Machine”. Producerne og forfatterne har – et års tid eller to for sent – sandsynligvis opdaget, at 80’erne er topmoderne, og den slags kan man jo ikke lade stå uberørt.

For at en bromance, og i virkeligheden enhver anden film, kan fungere, er karaktererne nødt til at være engagerende. Det er de på ingen måde i nærværende film, hvor klichéerne synes at stakke sig op: en mand, der lod sin musikkarriere løbe ud i sandet, en mand, som mistede sin store teenagekærlighed, nørder, hipsters, good guys og bad guys. Alt sammen hamrende uoriginalt og ligegyldigt. Historien forsøger sig frem med et par referencer til “Tilbage til fremtiden”, men uden held.

Den eneste grund til, “Hot Tub Time Machine” ikke lander på bundkarakteren, er de meget få grin, filmen trods alt får fremprovokeret. Men der er vitterligt ikke meget at hente i denne klichéfyldte metervare, medmindre man altså er til falds for infantile jokes om pik og patter.

[b]Video[/b]

Præsenteret i 16:9. Der er både godt og skidt at sige om billedtransferet. På den positive side er farverne gode, skarpheden er rimelig, og der er ingen edge-enhancement eller udtværing. På den negative side er der kontrasten, som ud over at svinge generelt er temmelig dårlig. Det, som skulle være sort, er mørkegråt, hvilket går en del ud over de mørkere dele af billedet.

[b]Audio[/b]

Dolby Digital 5.1. Dvd’ens lydside er udmærket. Dialogen er klar og uden overstyringer, og musikken er bredt godt ud i alle kanaler og får dermed lidt ekstra fylde. Sub’en kommer også på arbejde nu og da, og de atmosfæriske elementer i baghøjtalerne giver en god rumfornemmelse.

[b]Ekstramateriale[/b]

Dvd’en indeholder 5-10 minutters ekstramateriale i form af slettede scener og alternative versioner. Det er lige så plat som selve filmen, men hvis man nød humoren i denne, er der nok et par ekstra grin at hente i ekstramaterialet.