[b]Den persiske spring-prins[/b]

Ah, det mystiske gamle østen med dets mange hemmelige skatte, flyvende tæpper, smukke prinsesser og magiske lamper. Det er om noget et sted, der vækker stærke associationer til “Tusind og en nats eventyr” med Sinbad, Aladdin samt de der berygtede fyrretyve røvere.

Den slags magiske elementer har dog hårde kår i dette nyeste indslag i en lang række af møgdyre Jerry Bruckheimer-produktioner, der nu har givet det mystiske østen den samme behandling som de skumle pirater fik med “Pirates of the Caribbean”. Det vi med andre ord er vidne til er et actioneventyr med læssevis af slagsmål, lidt magi via utallige computereffekter, en spand one-liners samt et spirende kærlighedsforhold med masser af seksuelle antydninger, der dog aldrig rigtig lader til at føre til noget. Grundlæggende er det “Pirates of the Caribbean 4” med turbaner og krumsabler.

Denne gang er det så Jake Gyllenhaal, der har hovedrollen. Han spiller den unge Dastan, der som forældreløs adopteres ind i Persiens kongelige familie. Mange år senere er han blevet en voksen og bemærkelsesværdigt atletisk ung mand, og han deltager sammen med sine brødre i et angreb på en hellig by. Den har de fået at vide huser hemmelige våben, men oplysningerne viser (med en slet skjult henvisning til Irakkrigen) blot at være et falsk påskud for kampen, og snart lurer forræderi i kongefamilien. Dastan må sammen med den smukke prinsesse Tamina forhindre, at en magisk kniv med store kræfter falder i de forkerte hænder.

Ørkeneventyret er instrueret af Mike Newell, der tidligere bl.a. har stået bag “Harry Potter og flammernes pokal”, hvori han viste en evne til at få pumpet adrenalin i den ellers til tider lidt tamme filmserie. Den evne har ikke forladt ham her, men de mere personlige fingeraftryk skal man vist finde en lup frem for at få øje på. Filmen er på godt og ondt et industriprodukt. Man kan dårligt fortænke Bruckheimer i, at ville gentage indtjeningen fra den succesfulde “Pirates”-serie, men et sådant hit virker dog usandsynligt. Selvom Jake Gyllenhaal er en sympatisk helt, så er han trods alt også en noget anonym erstatning for Johnny Depp, og hans medskuespillere er ligeledes en temmelig forglemmelig oplevelse.

Filmen er baseret på den succesfulde spilserie, og den introducerer da også et meget computerspilsagtig element i form af en magiske kniv, hvormed Dastan kan rejse tilbage i tiden, når tingene udvikler sig ufordelagtigt – ikke ulige, når man genindlæser sin sidste position efter at være blevet dræbt i et spil. I filmen bliver det dog hurtig et noget trættende element, eftersom vi derfor ved, at et uheldigt dødsfald sjældent er uopretteligt, og som konsekvens er man oftest ret upåvirket over vore heltes prøvelser. Det bliver jo alligevel fixet om lidt.