[b]Den kommercielle familie[/b]

Kender du typen? De der personer, der tilsyneladende altid er lidt mere fremme i skoene, altid har den allernyeste gizmo først, og som konstant synes at være bare en smule mere ressourcestærke end én selv?

I reklamebranchen opererer man med den slags mennesker som bannerfører for nye produkter. De er den type, som alle vi andre gerne vil ligne, og som vi derfor altid halser efter. “The Joneses” tager en allerede eksisterende tankegang en anelse længere og præsenterer den professionelle perfekte familie, som er sat sammen af marketingsfolk til at vække begæret efter nye produkter hos naboerne.

Demi Moore og David Duchovny spiller de to forældre, som altså ikke er forældre i virkeligheden, eftersom de ligesom deres teenagebørn er hyret til at spille rollen som den duperende familie. Uden at vække opsigt og bestemt uden at prale over det viser familien de flotteste biler, den smukkeste indretning, det smarteste tøj og det største fladskærms-tv, og snart begynder familierne omkring dem også at reagere på synet. Familien Jones virker så lykkelige og attråværdige, og naboerne ønsker hurtigt de samme ting.

I den henseende er metoden ikke så forskellige fra de produkter, der i al ubemærkethed allerede reklameres for på tv eller i biografen med [i]product placement[/i], men via familien kan man sætte niveauet endnu mere ubemærket. Filmen anlægger dermed også en satirisk vinkel på noget, der allerede er et velkendt fænomen. Hvor mange iPads og iPhones er ikke blevet solgt, fordi folk opfattede dem som det nyeste og smarteste på trods af, at mange næppe havde nogen synderlig anelse om, hvad de egentlig skulle bruge dem til? Man køber ikke produktet. Man køber et image.

“The Joneses” starter da også ud med en herlig kynisk attitude, efterhånden som vore hovedpersoner spreder sig ud i kvarteret og med kold præcision bruger de nyopståede venskaber til at åbne for nye kontakter. På overfladen lader den falske familie til at have det perfekte job: De har al den tingeltangel, som alle andre ønsker, men efterhånden begynder en vis utilfredshed dog også at opstå. Ligesom alle andre reklamesøjler kan de kun udvise den adfærd, som en marketingsgruppe har udvalgt. Selvstændig opførsel eller lyster er pr. definition udelukket. Duchovnys figur bliver yderligt bragt i vildrede, da han opdager noget af den mere destruktive adfærd, han har sat i gang.