Jim Carreys nyeste komedie åbner med erklæringen [i]”Det her skete virkelig,”[/i] og som et snedigt svar på ens umiddelbare tvivlende reaktion tilføjes det: [i]”Det gjorde det virkelig!”[/i]. Om begivenhederne skete eller ej er dog mindre betydningsfuldt, men teksten forbereder tilskueren på en historie, der næsten er vanvittig nok til at være troværdig.
[image=44385]
Det er jo for så vidt også udmærket, men det viser sig, at Stevens opfattelse af det bøssede liv mest består af den mest kitschede adfærd, og til hans overraskelse er det meget dyrt at være homoseksuel – eftersom man i hans øjne så nødvendigvis skal have de dyreste ure og bo i den flotteste villa. Han begynder en lang stribe omfattende svindelnumre, der dog til sidst går galt og sender ham bag tremmer.
[image=44379]
Det lyder måske ikke ligefrem muntert, men heldigvis er filmen forsynet med en satirisk tone, der opbløder dramaet, og en stor del af fornøjelsen består naturligvis i at se den løgnagtige og uovervejede, men rasende godt begavede Steven tage fusen på alt og alle. Jim Carrey er ganske fremragende i rollen, og både han og Ewan McGregor formår at give fortællingen et fornøjeligt lune som parret, der ikke ligefrem er overbebyrdet med refleksion. Som tilskuer er det kun alt for tydeligt, at det her forhold ikke kan holde i længden, men det er en indsigt, de to lader til at være fuldstændig blottet for.
[image=44381]