[b]En fjende iblandt os[/b]

Selvom tanken om at sammenbringe homoseksualitet og nazisme umiddelbart kan synes lige lovligt kulørt, så giver det faktisk god mening på mange måder. Besættelsen af den mandlige krop nærmest driver gennem den nazistiske kultur, og selv Leni Riefenstahls berømte film virker næsten lejlighedsvis decideret homoerotiske i udtrykket.

De to mødes også i filmen “Broderskab”, hvor militærmanden Lars – spillet af Thure Lindhardt – møder et håndfast karrieremæssigt stop i hæren pga. et par løse rygter om påstået homoseksualitet. Hæren blander sig naturligvis ikke i den slags, forklares det, men mændene kan selvsagt ikke respektere en befalingsmand med de tilbøjeligheder. Rasende og fornærmet over den skidte behandling vender den unge mand ryggen til hæren og falder i stedet i klørene på en gruppe nationalsocialister.

De virker umiddelbart ikke imponerende, men da Lars træffer den veltalende og tilsyneladende sympatiske leder kaldet Tykke, begynder gruppen alligevel at tø op over for ham, og snart bliver han sågar en del af den. Da Lars pludselig mangler tag over hovedet, placerer Tykke ham sammen med Jimmy, spillet af David Dencik, der ellers ikke er voldsomt begejstret for Lars. Snart begynder en farlig tiltrækning alligevel at opstå.

Filmen er instrueret af Nicolo Donato, der hermed debuterer som instruktør og er sluppet ualmindeligt godt fra springet. “Broderskab” er bl.a. blevet hædret med prisen for bedste film ved Roms Internationale Filmfestival og er da også en frisk oplevelse, til trods for at handlingen måske ikke umiddelbart lyder som det mest sindsoprivende originale. Forbudte forelskelser har trods alt været standard siden Shakespeares “Romeo og Julie”, omend vi sjældent ser dem udvikle sig mellem to mænd.

Lars’ indtræden i nationalsocialismens rækker sker hastigt, og selvom filmen forsyner ham med nogle anstrengende overklasseforældre at gøre oprør mod, så lider filmens indledende scener lidt under, at det er ret svært at følge hans fascination af nationalsocialismen. Til gengæld så bliver filmen for alvor imponerende, da emnet bliver de to mænds spirende tiltrækning, og Donato beskriver både den lune forelskelse samt det fysiske begær overbevisende. Da de to endelig giver efter for lysten, er det næsten med ønsket om at fortære hinanden. Fortællingen styrkes også af noget fremragende skuespil, og alle de medvirkende gør en fortrinlig indsats. Den ellers så hyggelige Nicolas Bro er lumsk farlig som lederen af gruppen, og hans store korpus og langsomme bevægelser lægger så at sige vægt bagved hans ord. Glimrende er også de to hovedrolleindehavere, og man imponeres ikke mindst af David Dencik, der har evnen til at skifte fra afstumpet til sårbar på et splitsekund.