[b]E.T., go home![/b]

Det er ikke mange år siden, at computergenererede effekter var forbeholdt stjerneinstruktører. Sådan er det ikke længere. Teknologien er blevet billigere, og det er efterhånden svært at finde en actionfilm uden CGI. Ser man film som f.eks. “Transformers: De faldnes hævn” eller “Terminator Salvation”, er det nærliggende at argumentere for, at effekterne er blevet et mål og ikke et middel. Historie og karakterer skubbes i baggrunden til fordel for effekthelvedet, og resultatet bliver ligegyldige film, hvis eneste force er, at de fremmer teknologien. Heldigvis er der i kølvandet på denne tendens opstået et slags modsvar, hvor film med et næsten tiltænkt sløset look, måske endda dokumentarisk, pludselig overrasker ved at gøre brug af subtile computereffekter, som først og fremmest underbygger historien i stedet for at gøre opmærksom på sig selv. Her træder “District 9” ind i billedet.

I 20 år har et gigantisk rumskib hængt over Johannesburg i Sydafrika. Passagererne viste sig at være knap så intelligente, som man måtte forvente af væsener, der har formået at rejse gennem flere galakser, og i stedet for at indgå et berigende samarbejde med de fremmede har menneskeheden besluttet sig for at internere dem i slumkvarterer. Tiden er dog kommet til at flytte dem, da ghettoen er ved at vokse sig for stor, og manden i spidsen hedder Wikus Van De Merwe. Det går desværre ikke som forventet, og pludselig må vor kiksede antihelt sande, at han nu er den mest jagede mand på Jorden.

Ikke siden Tim Burtons “Mars Attacks” har vi set så originalt et bud på [i]”invasionen fra rummet”[/i]. Temaet er yndet i Hollywood, men alt for ofte ender det i en krig mellem de slemme rumvæsener og de undertippede mennesker. “District 9” giver et helt anderledes bud på, hvilke situationer der kunne opstå i mødet med de fremmede – og tænk engang: Rumskibet lander ikke over USA, men et sted i Afrika! Kan det overhovedet lade sig gøre? Ja, og det lykkes til og med glimrende.

Filmen byder på en lang række temaer, som udefra set kan virke lidt gennemtærskede. Racisme og apartheid er emner, der ligger på lur gennem hele historien, men for en gangs skyld bliver de på ingen måde moraliserende eller altoverskyggende. Tværtimod præsenteres de med et tvist, hvor det pludselig er de sorte, altså afrikanerne, der fremstår som ensporede racister. Uden det på noget tidspunkt bliver italesat, ligger der dermed en erkendelse af, at mennesker altid vil have en hakkeorden, så længe man bare kan finde en samfundsgruppe, der er dårligere stillet end én selv. Det er en god og i nogen grad uamerikansk måde at fremstille emner på, så tilskueren selv får lov at lave mellemregningerne.

En stor del af filmen skal forestille at være en dokumentar, men hen ad vejen hopper den af sporet og begynder at fortælle historien, som var det fiktion. Det kan virke en smule kantet, men hvis man accepterer det som den filmiske virkelighed, fungerer det faktisk ganske fint. Det samme gør hovedpersonen, hvilket er noget af en bedrift, eftersom det er utroligt svært at engagere beskueren i en dybt usympatisk protagonist. Det lykkes dog over forventning – ikke mindst pga. af den ellers ukendte Sharlto Copley i rollen som Wikus Van De Merwe

“District 9” er en super underholdende film, som med god brug af computereffekter, generelt overbevisende karakterer og en original historie giver et alternativt bud på en gammel genre. Desværre transformerer det velfungerende mocumentary-drama sig til en fuldbyrdet actionfilm, og det er synd, da filmen ellers havde potentiale til at indskrive sig som en komplet rekonstruktion af genren. I stedet står vi med en film, der sandsynligvis er gået i glemmebogen om ti år – imens kan vi heldigvis nyde den, for hvad den er, nemlig en ganske solid underholdningsfilm.

[b]Video[/b]

Præsenteret i 16:9. Billedet har en god skarphed, og komprimeringsfejl som farveblødning og edge enhancement er helt og aldeles fraværende. Kontrasten er for det meste god, men har små udsving, så de sorte flader engang imellem bliver grålige. De mildt desaturerede farver fremstår flot, så det beskidte, sydafrikanske slumkvarter kommer til sin ret med et råt look, der accentuerer filmens stemning.

[b]Audio[/b]

På lydsiden er der godt nyt til de audiofile, for “District 9” byder på et forbilledligt lyddesign, som oven i købet lyder knasende sprødt. Dolby Digital 5.1-sporet gør god brug af alle kanaler, men går aldrig over grænsen ved at have for anmassende elementer i baghøjtalerne. Især actionscenerne kommer til deres ret med spændende panoreringer og velmixede eksplosioner. Og som om det ikke var nok, er der en lille bonus til dem, som har investeret i en nyere forstærker og en ekstra højtaler: et DTS 6.1-spor. Ikke dårligt!

[b]Ekstramateriale[/b]

På dvd’en findes tre featuretter, som i bund og grund ligner alle andre featuretter. Man hører lidt om indspilningsdagene, får et indblik i computereffekterne og ser interviews med de prominente personer såsom instruktøren Neill Blomkamp og produceren Peter Jackson. Skivens mest interessante ekstramateriale er dog kommentarsporet med Blomkamp. Instruktøren er opvokset i Sydafrika, hvor filmen er indspillet, og gennem hele sporet formår han på uprætentiøs vis at tale frit fra leveren, så det både underholder og informerer. Man hører en del om Sydafrikas historie, som har inspireret mange af filmens temaer og scener, og samtidig berettes der om de mange overvejelser, Blomkamp har gjort sig for at opnå filmens rå og realistiske stil. Der kan ikke være meget tvivl om, at vi kommer til at se mere fra ham. Som en sidebemærkning skal det nævnes, at de danske undertekster på dvd’en ikke er synderligt overbevisende.