[b]Voldsomt sjov[/b]

“Observe and Report” havde næppe fungeret med en anden skuespiller i hovedrollen end Seth Rogen. Komediens omdrejningspunkt er sikkerhedsvagten Ronnie Barnhardt, hvis opførelse tangerer det psykopatiske. Ronnie nyder at tæske løs på forbrydere, han forfølger dem med samme ildhu som en haj, der har fået færten af blod. Han er antiautoritær, ubehøvlet og utilregnelig. Han vakler foruroligende tæt på grænsen mellem antihelt og slyngel, og umiddelbart virker han hverken sympatisk eller let at relatere til. Men netop Rogens karakteristiske varme og charme skinner immervæk igennem og gør, at man alligevel ender med at tiljuble Ronnie og hans stædige kamp for at befri verden (og ikke mindst det lokale indkøbscenter, hvor han arbejder) for kriminalitet.

Rogen lader os ofte ane den retfærdighedssans og medmenneskelighed, der syder under Ronnies aggressive facade. Nogle gange gør skuespilleren (og manuskriptforfatter/instruktør Jody Hill) det med vilje med små hentydninger, mens Rogen andre gange automatisk fremtvinger sympati og gedigen latter bare ved at være sit eget, charmerende jeg. Det kan godt være, at Ronnie er bevæbnet til tænderne med peberspray, knippel og elektrochokpistol, men Rogens præstation er afvæbnende i ordets allerbedste forstand. Den 27-årige skuespiller får os til at klukle, selv når vi godt ved, at det er helt forkert at le…

…og det er netop noget, man hyppigt gør under “Observe and Report”. Mange jokes omfatter ekstreme pinligheder og folk, der kommer galt af sted. Sagt med andre ord: “Observe and Report” er guf for “Klovn”-fans. Jovist, der er sekvenser, som er direkte frastødende eller så bizarre og søgte, at man forundret venter på en punchline, der aldrig kommer. Men indimellem er det sgu befriende at se en komedie, der blæser på politisk korrekthed, og filmen gør det tilmed oftest med stil. “Observe and Report” forfalder ikke pludseligt til sukkersød moralprædiken, og modsat de fleste andre grænseoverskridende komedier er filmen ikke besat af pis, afføring eller bræk. Og så er “Observe and Report” for det meste simpelthen virkelig, virkelig sjov.

Rogen får masser af spilletid og –rum til at brillere, men han overskygger bestemt ikke resten af ensemblet. En af Hollywoods sjoveste mænd, Danny McBride, portrætterer en vanvittigt utjekket narkohandler, og den kække McBrides forrykte accent og smittende entusiasme får latteren til at runge. Michael Peña er sjov i rollen som Ronnies højre hånd, fordi han skildrer sin karakter som en mand, der tager sig selv helt alvorligt, men er umulig at tage seriøs med sin kroniske trutmund og afsindige temperament. Collette Wolfe er tilpas sød som en kær servitrice, der får Ronnies kolde skal til at smelte. Anna Faris er hysterisk og hysterisk morsom som den forfængelige sminkør Brandi, men romancen mellem hende og Ronnie får aldrig luft under vingerne og ryger hurtigt ind i en blindgyde. Og en herligt fritsvævende Celia Weston leverer den perfekte karikatur på den stereotype, ufejlbarlige mor på film, der har svarene på alt. Her opmuntrer Ronnies alkoholiske mor sin søn med nyheden om, at hun er gået fra at slubre sprut til i stedet ‘bare’ at bælle øl for hans skyld. Sødt!

Der er ikke mange komedier som “Observe and Report” derude. Hills bindegale farce minder mest af alt om den omtrent lige så morsomme, men langt mere stuerene “Napoleon Dynamite”. Begge film omhandler aparte karakterer uden situationsfornemmelse, begge er rige på usammenhængende indslag og fattige på røde tråde, og der er talrige slående æstetiske ligheder. Havde man bare kunnet injicere lidt af “Napoleon Dynamite”s sødme og charme i “Observe and Report” eller lidt af “Observe and Report”s fandenivoldskhed i “Napoleon Dynamite”, havde de formentlig endt som et par af årtiets bedste komedier. I stedet er de absolut værd at observere, men knap så spændende at rapportere om…

[b]Video[/b]

Præsenteret i 1080p/VC-1 2.40:1. Filmmagerne har bevidst valgt at skrue op for farvetemperaturen i klippelokalet, og det visuelle eksperiment er en blandet succes. Farverne fremstår umiddelbart meget frodige og appetitlige, men hudfarver er sjældent troværdige og ofte en smule orange eller lyserøde. Blålige nuancer har det også med at smelte lidt sammen. Kontrasten er til gengæld perfekt, og billedet er aldrig tilnærmelsesvis uskarpt. Edge-enhancement, snavs og komprimeringsfejl forekommer heller ikke.

[b]Audio[/b]

Kvalitetsmæssigt er diskens Dolby TrueHD 5.1-lydspor af samme kaliber som transferet. Lydsporet benytter hovedsageligt fronthøjtalerne, og hverken baghøjtalerne eller subwooferen kaldes ofte i aktion. Subtile atmosfærelyde er sjældne, men den auditive atmosfære er ikke direkte mangelfuld, og både lydeffekterne, musiknumrene og replikkerne er klokkeklare. De få panoreringer fungerer fint, og støj forekommer aldrig.

[b]Ekstramateriale[/b]

Et video-kommentarspor medfølger. Hvis man aktiverer det, får man under stort set hele filmen lov til at se instruktøren Jody Hill og skuespillerne Seth Rogen og Anna Farris diskutere filmen. Eller… ‘diskutere’ er nok så meget sagt, for trioen bruger det meste af tiden på at rose og grine af hinanden og filmen, så det er formentlig blot fans, der vil sætte pris på det. Diskens fraklip og slettede scener varer tilsammen cirka 47 minutter, og her er da en del sjove klip, men også adskillige ligegyldige. Desuden medfølger en kort dokumentar om Rogens forberedelser før optagelserne samt en munter, fiktiv reklame for indkøbscenteret, som filmen foregår i. Etuiet indeholder også et link til en hjemmeside, hvor du kan taste en medfølgende kode ind, som giver dig adgang til en digital kopi af filmen. Ekstramaterialet præsenteres i 480p.