[b]Come rain or come shine[/b]

At fortælle en historie uden at virke, som om man fortæller en historie, er næsten en kunstform i sig selv, og den praktiseres i fin stil in den lille charmerende franske “Det regner altid i Provence”, hvor regn og solskin falder over vores hovedpersoner i stadig strøm.

Filmen indledes lettere kaotisk uden at introducere sine figurer, og de første minutter kæmper man ihærdigt med at følge med i hvem, der er hvem, og hvordan de forskellige relationer er. Som man vender sig til formen, bliver de indbyrdes forhold dog klarere, og de i bund og grund ganske enkle historier træder frem.

Den populære feminist og politiker Agathe Villanova tager til barndomshjemmet i Provence, hvor hendes søster stadig bor. Med sig har hun kæresten, som dog føler sig noget overset i Villanovas travle hverdag, hvor mobilen ringer hvert femte minut. Samtidig planlægger makkerparret Michel Ronsard og Karim, at lave en dokumentarfilm om succesfulde kvinder, og da Karim kender Villanova, bliver hun bedt om at medvirke. Sommervejet er lunefuldt, og ligeså viser optagelserne at være, da de forfølges af uheld takket være den klodsede Ronsard og hans manglende overblik.

Når man optager i Provence, er det kun alt for oplagt, at filme de flotte landskaber, men det er en fristelse som filmens instruktør Agnès Jaoui – som også spiller rollen som politiker – modstår. I stedet for en serie yndige postkort-motiver, er blikket rettet mod de nære ting, og en vandretur i bakkeområderne viser sig at være alt andet end idyllisk. Filmen føles ikke ulige en kikset ferietur, og dens afslappede men kaotiske tone hjælper med at skabe en uhøjtidelig stemning. Handlingen lunter af sted uden følelsen af nødvendighed. Den kan gå i en retning, men ligeså hurtigt liste af i en anden.

Filmens store persongalleri afsløres gradvis via små scener, og ofte fornemmer vi situationerne længe inden, de bliver aktuelle. Villanovas søsters mand viser sig at være en belastende selvglad type, som efter, at hans søn er blevet reddet fra kvælning, brokker sig over, at metoden var forkert. Det kommer derfor ikke som en stor overraskelse for os, da vi senere erfarer, at hun planlægger at forlade ham. Samtidig præsterer filmen en serie fornøjelige humoristiske stunder, hvor ikke mindst de kiksede forsøg på at filme, giver anledning til en lun latter.