[b]Rejsning på Saturn[/b]

Makkerparret Nikolaj Arcel og Rasmus Heisterberg kan vel efterhånden uden de store skæmt anerkendes som dansk films gulddrenge par excellence, når det kommer til leveringsdygtighed inden for minefeltet manuskripter til danske kassesuccesser. Sjældent har de to drenge dog formentlig været i skudlinjen for en eksplicit forherligelse af særligt de mandlige kønsorganer, som tilfældet er det i “Rejsen til Saturn”, den animerede filmatisering af en af Claus Deleurans tegneserier.

Det er et stærkt krydderi, der her er tilsat, og det vil formentlig skræmme sarte sjæle, mens svage ditto til gengæld udsættes for muligheden for unødigt hjertestop. Tonen er kompromisløs og svælger i en politiske ukorrekthed, hvor der spilles på det danske samfunds faldgruber i al almindelighed og kendte personers bagsider i særdeleshed. Danske politikere og særligt den siddende regering står til verbale øretæver, ligesom toppen af dansk erhvervsliv også kan forvente et solidt drag over nakken. Grundlæggende kan de fleste dog regne med et skudsmål, for filmen har nemlig blik for det polemiske og sigter bramfrit til blandt andet de seneste års danske krigsdeltagelse og – ikke at forglemme – Muhammed-krisen.

I “Rejsen til Saturn” dikteres stemmerne bag figurerne i allerhøjeste grad af komikerparret Casper Christensen og Frank Hvam samt den lokale omgangskreds, der vanligt befolker tv-serier som “Klovn” og “Langt fra Las Vegas”. Her er rammerne imidlertid nogle ganske andre, og vi følger fortrinsvis fire astronauter, som med større eller mindre offervilje tager rejsen til Saturn, angiveligt for at finde nye energiformer, der kan sikre klodens fremtid. Sandheden er dog en ganske anden, og en skruppelløs finansmand, der på umiskendelig facon minder om Kurt Thorsen, har planer om at lokke udefrakommende rummænd til Jorden i håbet om, at de vil dræne denne for vand, så han selv kan leve fedt af at sælge de sidste vandreserver til ågerpriser.

De fire i cockpittet er vist, hvad man kan kalde en blandet landhandel. Truppen føres an af en paranoid befalingsmand med krigstraumer i Arne – hvem sagde B. S. Christiansen? – mens Per som gennemsnitsdanskeren af vanvare havner på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Han har ikke de fjerneste forudsætninger for at klare sig som astronaut, men alligevel er forventningerne til, at han redder klodens befolkninger fra deres endeligt tårnhøje. På sidelinjen har vi den brovtne Ole, der knalder bajere på stribe, har et sprog, der ville gøre en hvilken som helst havnearbejder grøn af misundelse, og i øvrigt en sund interesse for kvindens erogene zoner. Han suppleres af iranske Jamil, der håber på at blive dansk statsborger, har dumpet indfødsretsprøven, men håber på en ny chance, hvis han tager en tur i rummet for konge og fædreland.

Et langt stykke ad vejen er “Rejsen til Saturn” en urkomisk størrelse, der forstår at dissekere det danske system fra enden til anden. Danske politikere har de seneste år været på kant med den internationale scene, menneskerettigheder med mere, men nu skal det ikke udelukkende handle om politik, og mange andre emner berøres lige så frivolt. Filmen finder ind til danskheden igennem fikseringen af porno, potens og drikfældige jens’er, mens universet her samtidig er befolket med fallossymboler på et plan kun sjældent set, hvis nogensinde før. Trods en tradition for til tider at målrette animationsfilm de alleryngste poder, er det i hvert fald her ikke tilfældet.

Undervejs fortsætter stridighederne med de udefrakommende gæster fra rummet. De har åbenbart store planer for kloden og helmer ikke et sekund. Mens vores hovedpersoner tvivlrådigt flakker om i det ydre rum, forsøger Susanne, Pers forhenværende kæreste, derfor at holde skansen som teknisk leder af rumcentret på Jorden. Men om det lykkes at vippe de dominerende gæster af pinden, vil kun tiden vise. “Rejsen til Saturn” har ikke den dybdeføling, som gjorde “Terkel i knibe” så elskværdig. Alligevel er filmen en legesyg og fantasifuld størrelse, der dog kæmper en smule for at få de 90 minutter til at hænge sammen. Men underholdende er det da. For det meste.

[b]Video[/b]

“Rejsen til Saturn” præsenteres i et indbydende anamorphic widescreen 1.85:1-format, som er stort set uden mislyde. Looket er skarpt og drænet for edge-enhancement, digitale forstyrrelser eller udtværinger af nogen art. Både farvetemperatur og kontrast holder sig konstante, og som det eneste kan en smule blødhed i enkelte tilfælde detekteres. Alt i alt et fremragende transfer.

[b]Audio[/b]

De to dansksprogede DTS- og Dolby Digital 5.1-lydspor gør sig også ganske godt. Dialogen er tydelig og uden overstyringer, atmosfæren velfunderet, og effektlydene dejligt distinkte. Der er desuden flere eksempler på vellykkede lydpanoreringer, mens underlægningsmusikken synes en kende dilettantisk.

[b]Ekstramateriale[/b]

Lige så underholdende som filmen i sig selv er ekstramaterialet, som blandt andet byder på et easter egg – og det skal tages ganske bogstaveligt. Herudover er staffagen skabt af en lang række teasere, trailere og klip, som har været del af en viral markedsføring. Bedst er dog en kort animationsfilm på knap tyve minutter, der giver Karl-Mar Møller fri lejlighed til at lufttørre kronjuvelerne. Svært underholdende.