[b]Kærlighed på afstand[/b]

Da Lukas Moodyssons højt budgetterede og længe ventede storfilm “Mammut” havde premiere i Berlin, blev den modtaget med råb og pivelyde og blev nærmest beskyldt for at være en små-sentimental kopi af “Babel”.

Han havde solgt ud, hed det. De store budgetter og kendte navne på rollelisten havde gjort ham slap og for ivrig efter at [i]please[/i], og den havde desuden fjernet den skarphed, han tidligere havde haft i film som “Lilja 4-ever” og “Et hul i mit hjerte”.

Når man så nu endelig ser filmen, er det en kritik, det er meget svært at genkende. Jo vist, der er ingen, der brækker sig på hinanden i “Mammut”, og filmen er da unægtelig også en relativt fredelig affære, men hvorfor skulle det i sig selv være et problem? Bag handlingen gemmer der sig fortsat en markant kritik af forholdet mellem udnytter og udnyttet. Samtidig forekommer det mig netop, at den adskiller sig fra bl.a. “Babel” ved at være betydeligt mindre melodramatisk samt ved ikke altid at gå efter maksimal tåreperser-effekt. I stedet er dens virkemidler mere subtile og beherskede.

Filmen handler om parret Leo og Ellen, spillet af henholdsvis Gael García Bernal og Michelle Williams, der er et succesfuldt New Yorker-par. Han laver computerspil, og hun er en dedikeret kirurg. Deres travle hverdag betyder, at der ikke er meget tid til datteren Jackie, som i stedet er overladt til den filippinske barnepige Gloria. Hun har til gengæld efterladt to børn i sit hjemlandet, som hun sender penge hjem til i forsøget på at give dem en ordentlig tilværelse.

Filmens omdrejningspunkt er således de ofre, vi ofte gør for karrieren og pengene, samt de børn, vi efterlader derhjemme. For moderne forældre er det da også en meget nærværende problemstilling. Pædagogen, som afleverer sine børn i børnehaven for at køre til en anden børnehave og passe andre folks børn, må uundgåeligt blive forundret over det bizarre i situationen. Ligeledes er det i filmen, da Leo tager på forretningsrejse til Thailand og dermed sætter gang i en kæde af begivenheder, der også får alle de involverede til at tænke over deres situation og prioriteringer.