Filmz
Hannah Montana – Filmen

Hannah Montana: The Movie

Medvirkende:

Miley Cyrus, Billy Ray Cyrus, Emily Osment, Jason Earles, Taylor Swift, Lucas Till, Mitchel Musso, Moises Arias, Vanessa Williams, Margo Martindale, Melora Hardin, Brooke Shields

Instruktør:

Peter Chelsom

Filmlængde:

102 minutter

Genre:

Komedie, Familie

Hannah Montana – Filmen

[b]Syngende terror[/b]

Halvvejs gennem “Hannah Montana – Filmen” fik jeg det pludselige indfald, at det hele var en eller anden LSD-påvirkets syge mareridt. Det er selvfølgelig ikke det, filmen skal forestille at være, men på en eller anden bizar måde ville det hele give betydelig mere mening.

[image=41281]

Som det er, er filmen en underlig størrelse. Den er en så rendyrket Disney-film af en så gennemført forlorenhed, at den nærmest ligner en slags parodi på genren og synes at eksistere fuldstændig i sit eget sære “My Little Pony”-agtige univers. Filmen er selvfølgelig heller ikke beregnet til sådan en som undertegnede. Den er tiltænkt de småpiger, som trofast ser Hannah Montana-serien i fjernsynet, spiller Hannah Montana-spil på deres Nintendo Wii og læser Hannah Montana-bøger i skæret af deres lilla Hannah Montana-lampe.

Historien er en slags krydsning mellem en superheltefilm og “High School Musical”. Den følger pigen Miley, der lever et dobbeltliv som almindelig teenager om dagen, men som bliver til popstjernen Hannah Montana om natten. Hendes virkelige identitet er hemmelig, hvilket ikke mindst er mirakuløst i betragtning af, at hendes kostume blot består af en blond paryk, som af uransagelige årsager åbenbart er nok til, at hun ikke bliver genkendt. Superman skiftede i det mindste personlighed, når han blev Clark Kent. Hannah og Miley opfører sig derimod fuldstændig ens.

[image=41282]

Den splittede pige er imidlertid blevet lidt af en selvtilfreds Paris Hilton-type, så for at få lidt familieværdier banket ind i knolden på hende igen, tager hendes far hende tilbage til hjembyen, hvor det simple countryliv skal lære hende noget om beskedenhed, sammenhold, værdien af hårdt arbejde og den slags. Filmens handling er kort sagt en af de sædvanlige travere, som man støder på med jævne mellemrum. Senest så vi præcis den samme skabelon i “Wild Child”, som dog alligevel var en betydelig mere helstøbt oplevelse end denne.

Billy Ray Cyrus (ham med slageren “Achy Breaky Heart”) spiller faderen, og hans rigtige datter udfylder hovedrollen som Miley, om end hun leverer mere energi end ligefrem talent til rollen. Musikken fylder meget i historien, der mest føles som en rammefortælling, som blot skal tjene til at give hovedpersonerne anledning til at synge. Det ville såmænd også være til at leve med, hvis ikke sangene var så gennemført rædselsfulde, som de er, og på trods af mængden er der ikke en eneste mindeværdig melodi i skramlekassen.

[image=41296]

Kort om filmen

Miley Stewart kæmper for at holde styr på skolen, vennerne og sin hemmelige identitet som popstjerne – så da Hannah Montanas stigende popularitet truer med helt at overskygge hendes liv, er det lige før, at hun lader det ske… Men hendes far, Robby, er af en anden mening. Så han tager sin forkælede teenagedatter med hjem til Crowley Corners, Tennessee, for at lære hende lidt om den virkelige verden.

Ads by MGDK