Tingene er i “Biernes hemmelige liv” nogenlunde, som de plejer at være i denne type film, hvor de sorte er frelsende engle, de hvide kvinder er svage og hvide mænd onde som bare fanden. Kunne det ikke være interessant bare en enkelt gang imellem, hvis rollerne blev byttet om eller i det mindste blot forsynet med lidt nuancer?
[image=36836]
Faderen nægter at tale om Lilys mor, men Lily har dog fundet en adresse, hvor moderen muligvis har været, og sammen med Rosaleen, der har været udsat for et racistisk overfald, tager hun af sted i håb om en bedre tilværelse. Det finder hun og lidt til, da det viser sig, at adressen fører til de tre sorte Boatwright-søstre, der bestyrer en populær biavl, og som anført af den altruistiske August tager imod de to flygtninge uden at vide, hvorfor Lily egentlig er kommet.
[image=36830]
Som den altfavnende August er Queen Latifah selve definitionen på kristen godhed, hvorimod hendes enfoldige søster May ustandseligt tuder over alt, der går hende imod. Til gengæld er den anden søster June lidt af en kold skid fordi – nåh ja, vel fordi, at manuskriptet kræver det, indtil det kræver, at hun skal skifte sindelag, hvorefter hun så lige så umotiveret gør det. Som en fortælling er historien så ualmindelig glat og problemfri, at den mere ligner et tv-drama end en biograffilm.
[image=36833]