I Dantes “Den guddommelige komedie” er en af helvedets cirkler et sted kaldet “Limbo”, hvor de dydige hedninge, som ganske vist har ledt et godt liv, men som er født inden Jesu komme og dermed muligheden for dåb og frelse, er dømt til at vandre omkring i en evig tilstand af sorg og uforløst længsel.
[image=39784]
Han løslades fra fængsel under varetægt af den dedikerede Terry, der er sat til at overvåge rehabiliteringsprocessen, og som med faderlig omsorg forsøger at guide Jack så sikkert som muligt ind i en normal tilværelse. Jack får sig et beskedent arbejde og begynder efterhånden at finde venner blandt de ansatte, og inden længe er en sødmefyldt romance med kollegaen Michelle også under opsejling. Fortiden er dog langt fra færdig med den håbefulde Jack.
[image=39786]
Om end filmen synes at hælde mod det sidste, så er der samtidig tegn på det modsatte. Jack viser sig at have et eksplosivt temperament, men i de korte, glimt vi ser af hans trøsteløse barndom, fornemmer vi også, at han er en temmelig undertrykt skæbne, der som barn begår den fejl at søge støtte hos den forkerte ven, og som kommer til at betale for fejltagelsen med hele sit liv.
[image=39785]