[b]Når løgn bliver virkelighed[/b]

Indtil for nyligt har der været tradition for indspilning af film, der kredser omkring amerikanernes intervention i Vietnam sidst i tresserne. Det var blandt andet tilfældet med “Hamburger Hill” og “Full Metal Jacket”. Med den seneste golfkrigs rædsler forrest i erindringen hos de fleste er den tendens ændret en smule. Det forhindrer imidlertid ikke altmuligmanden Ben Stiller i at lancere den svært latterfremkaldende “Tropic Thunder”, der rent faktisk har noget at byde på.

Primus motor er nemlig Stiller, der har været med til at skrive, producere, instruere og sågar selv medvirker i filmen. Så skulle den maksimale indflydelse være sikret, så mon ikke der er en vis sikkerhed for, at “Tropic Thunder” besidder et anstrøg af skuespillerens personlige præg? I hvert fald er humoren præcis så rummelig og ligetil, som det kendes fra flere af de titler, der står på filmmagerens anseelige generalieblad. Der skal desuden ikke herske tvivl om, at den lange perlerække af prominente medvirkende giver deres respektive karakterer det nødvendige snit og den nødvendige dybde, og det er mestendels den faktor, som gør “Tropic Thunder” til en glædesberusende oplevelse.

Særligt Robert Downey Jr. får vasket tavlen ren og endnu engang understreget, hvorfor han må betragtes som en af de absolut bedste nulevende amerikanske skuespillere. Hans facon er uden kompromisser og hans indlevelsesevne helt fantastisk. Her gør han det forrygende som negroid befalingsmand og er et studie i karakterskuespil. Men han er ikke ene om at levere varen, for i baglandet huserer veloplagte folk som Justin Theroux, Jack Black og – hjernen bag det hele – Ben Stiller. Hver for sig er de underholdende, men sammen er det rablende galskab. Oveni hatten får vi en lang række cameos og større stjerner i mindre roller ud over det faktum, at filmen refererer til utallige andre film, replikker og scenarier, som filmhistorien gemmer på.

Mest bemærkelsesværdig er armløse Nick Nolte som den fallerede Vietnam-veteran Four Leaf Tayback og produceren Les Grossman, der er ved at gå ud af sit gode skind og viser en Tom Cruise maskeret til ukendelighed. Og hvorfor er han så ved at gå ud af sit gode skind? Jo, “Tropic Thunder” er en film, der handler om at lave film. En metafilm, der fortæller den ‘sandfærdige’ beretning om genvordighederne i forbindelse med filmatiseringen af Taybacks bog. Men indspilningerne makker ikke ret, og locationoptagelser i Vietnam er forfulgt af uheld, et krukket filmhold og en uduelig instruktør. Vinket med en vognstang hjemmefra under et telefonmøde er på sin plads, og derfor forsøger den debuterende instruktør Damien Cockburn at skabe mere realisme ved at trænge ind i junglen med filmholdet.

Helt galt går det dog her, for skuespillerne havner i kløerne på en flok narkobaroner, som forveksler dem med fjendtligt stemte soldater. Og så er gode råd dyre. Her er det Murphys lov, der er gældende. Alt hvad der kan gå galt, går galt. Herved er kimen lagt til en underholdende film, der revser sine egne og giver dybtfølte indersidespark til en filmbranche, som har tendens til at tage sig selv lidt for højtideligt. Den mulighed har de medvirkende ikke her, hvor der lægges ryg til lidt af hvert. Samspillet, de mange veloplagte one-liners og verbale såvel som fysiske sammenstød er – trods ujævnheder – filmens bedste kort.

“Tropic Thunder” er ikke desto mindre for lang med sine to timer. Der er bl.a. ligegyldige platheder undervejs, og dem kunne vi godt have undværet. Men filmen rummer på den anden side også enkelte livsvigtige problematikker, ikke mindst når helhedsbilledet understreger væsentligheden i at bygge alt på en løgn, og hvad det kan afstedkomme. “Tropic Thunder” brager løs med gimmicks og rappe replikker, men som ordsproget lyder, så er der en lille tendens til, at de tomme tønder buldrer mest.

[b]Video[/b]

Visuelt præsenteres “Tropic Thunder” i et skarpt look, som hverken rummer edge-enhancement, digitale forstyrrelser eller udtværinger i nævneværdig størrelsesorden. Både farvetemperatur og kontrast er stabile, og ud over enkelte scener med myrer i billedet er der ikke meget at skrive hjem om.

[b]Audio[/b]

Også lyden klarer sig godt. Det engelsksprogede Dolby True HD 5.1-lydspor er indbydende og detaljeret. Dialogen er tydelig og uden antydningen af overstyringer, mens atmosfæren er stemningsskabende og endda suppleres af distinkte effektlyde i massevis samt et iørefaldende score.

[b]Ekstramateriale[/b]

Ekstramaterialet ser ud af mere, end det er. I den sjovere afdeling er et friskfyragtigt spot fra MTV Movie Awards med en håndfuld af skuespillerne fra “Tropic Thunder”, mens en ironisk minidokumentar fortsætter filmens ironiske facon og med tyske Jan Jürgen i teten går bag om facaden på filmen. Eller gør den?

I den mere traditionelle liga er de mange slettede og alternative scener, veloplagte kommentarspor med Ben Stiller, Justin Theroux, Stuart Cornfield, Jeff Mann, John Toll og Greg Hayden, mens det meste materiale i øvrigt introduceres af netop Stiller og Hayden. Fem mindre featuretter går i kødet på filmens idéfase, væsentligste scene, karakterer, kulisser og special effects igennem interviews og b-roll-optagelser, mens en make up-test igen viser en Tom Cruise maskeret til ukendelighed, og råoptagelser med Stiller og Downey Jr. understreger improvisationens ædle kunst. Der er egentligt nok at tage fat på, men dybdeborende bliver det imidlertid aldrig.