[b]Mod den iskolde bankverden[/b]

Nogle gange kan tiden og tilfældighederne arbejde til ens fordel, og det har de i hvert fald gjort for “The International”, der ved skæbnens lune netop bliver udsendt nu, hvor den økonomiske krise raser over hele den ganske verden.

I “The International” er skurkene bankverden, der skrupelløst lever af at finansiere alt fra terror til krige, og som udrydder alle, der kommer for tæt på sandheden om deres umoralske handlinger. En af dem er kollega til Interpol-agenten Louis Salinger, spillet af Clive Owen, og da han likvideres for øjnene af Salinger, bliver jagten på banken for alvor et personligt anliggende.

I midten af bankens rådne cirkel er den køligt kalkulerende direktør Jonas Skarnssen i danske Ulrich Thomsens skikkelse, der som en ål i vandet bevæger sig iskoldt gennem det glatte og arkitekttegnede kontorlandskab. I jagten på Skarnssen assisteres Salinger af den amerikanske Whitman, der spilles af Naomi Watts. De to har dog ikke umiddelbart meget held i sprøjten, men da en italiensk politiker elimineres, begynder der pludselig at komme skred i sagerne.

“The International” er ikke blot usædvanlig for sin europæiske baggrund, men er også en fornøjelig tilbagevenden til 70’ernes spændingsfilm så som “Tre døgn for Condor” og “The French Connection”. I modsætning til nutidens kulørte knaldromanhelte som Bond og Bourne tager den sin egen historie alvorligt og opbygger et ganske troværdigt univers. Salinger kan ganske vist håndtere en skyder, men i modsætning til førnævnte figurer foretager han sig ikke noget nær så himmelråbende utroværdigt, og i Clive Owens velspillende skikkelse føles han overraskende sårbar. I åbenstående frakke, krøllet skjorte og daggamle skægstubbe udgør han en tydelig kontrast til de regelrette og tilknappede omgivelser.

Historien adskiller sig ligeledes fra sine samtidige ved at have et decideret politisk sigte og ved at stille ubehagelige spørgsmål om den måde, vores samfund er indrettet på – en egenskab, som ellers næsten er forsvundet fra de apolitiske moderne thrillers. Filmen er instrueret af Tom Tykwer, som lykkeligvis ikke har taget tidens shakycam-metode til sig, men i stedet benytter subtile visuelle midler og smukt udnytter miljøets arkitektoniske omgivelser. Det gælder ikke mindst i en særdeles veludført shoot-out, der foregår i Guggenheim Museet i New York og er så godt bygget op og udført som nogen actionscene, jeg kan mindes at have set i meget lang tid.