[b]Karlas folkekomedie[/b]

Charlotte Sachs Bostrup har ikke ligefrem det kønneste bagkatalog, og med titler som “Askepop – The Movie”, “Familien Gregersen” samt to ganske uimponerende “Anja og Viktor”-fortsættelser virkede det meget nærliggende at betragte hende som temmelig blottet for filmiske evner.

Det ændrede sig dog, da hun overraskede med den velfungerende og ganske observante “Karlas kabale” fra 2007, der havde al den charme og energi, som hendes andre film så grufuldt havde manglet. Nu er hun så tilbage med fortsættelsen “Karla og Katrine”, der handler om Karlas videre oplevelser.

Sommeren står for døren og med den også ferien, hvori Karla skal i sommerhus med hele familien. Hun inviterer sin tidligere bedste veninde Katrine med. Karla har før haft hende tæt inde på livet, men nu er de kommet lidt på afstand af hinanden. Katrine siger heldigvis ja til invitationen, og snart er hele den pukkelryggede kommet på landet. Pigerne chikaneres af et par lokale bøller, men hjælpes af den nuttede Jonas, som Karla snart får et godt øje til.

Herefter følger imidlertid også noget drama, for det viser sig snart, at der foregår en serie indbrud i den lokale kiosk, og at Jonas mistænkes af nabolaget, eftersom han er anbragt på en institution, og sådan nogle stjæler jo som bekendt. Samtidig opstår der spild mellem pigerne, da Katrine føler sig overset af Karla, der er helt forgabt i Jonas.

Hvor den første film handlede om den rodede kernefamilie set fra Karlas synsvinkel, er denne på mere familiær grund med en handling, som ikke er voldsomt anderledes fra hvilken som helst “Far til fire”-film. Forældrene sloges sidst med virkelige hverdagsproblemer, som moderne familier rent faktisk står over for, men denne gang er kriserne henlagt til folkekomedie og består i sådanne ting, som at stedfaren har kvaler med at bygge sit drømmeskur, og at moderens veninde fylder det hele med sin evige jamren over mænds utallige svigt. Konflikterne føles ganske enkelt mere opsatte, glatte og irrelevante i denne omgang.