[b]Krisen på midtvejen[/b]

Alle mennesker kommer før eller siden i panikalderen. Tidspunktet, hvor livet krydser midten og er tættere på slutningen end starten. Kvinder oplever krisen meget fysisk ved ændret menstruation, men mandens dødelighed sætter sig især i hovedet. Han kommer til at savne ungdommen, rejserne, festerne og friheden. I bedste fald kan dette kureres ved at købe den længe ønskede motorcykel eller motorbåd. I værste fald… er hvad Kristian Levring vil vise i sin nye film.

Mikael bor med sin kone Sigrid og datteren Selma i det store hus, de har arvet af Sigrids forældre. Mikael er gået ned med arbejdsstress og har fået orlov på ubestemt tid. I et forsøg på at kæmpe mod kedsomheden påbegynder han et antidepressivt medicinforløb. Mikael mærker straks de positive forandringer og noterer dem på sin computer. På en tur til barndomshjemmet i Jylland, hvor Mikael tvinger en ung pige, han giver et lift, til at smide tøjet, bliver han dog i tvivl om pillernes gavnlige effekt.

Som titlen påpeger, handler Kristian Levrings film om frygt. Frygten for at være låst fast, for at blive gammel, men måske mest af alt frygten for det ukendte og forandringen. For hvordan kan Sigrid vide sig sikker på noget som helst i verden, når hendes trofaste ægtemand pludselig forvandler sig fra den ene dag til den anden til en kold, beregnende psykopat? Farens arkitekttegnede hus med nyt bambus-køkken og havudsigt virker ikke så trygt, som det har gjort, og den normale tilværelse bliver for alvor sat på prøve.

Fortællingen er bygget op omkring antihelten Mikaels sind. Alt, hvad Mikael tænker, bliver skrevet ned på computer og fortalt gennem voice-over som en psykologisk logbog. Ulrich Thomsens sten-ansigt passer upåklageligt til rollen, og man vil gerne se, hvor lykkepillerne drager ham hen. Paprika Steen giver dog ikke helt frygten det ansigt, man kunne have ønsket sig, men det er ikke nødvendigvis hendes skyld. “Den du frygter” er en film, der gerne vil og burde være spændende. Det er den også et stykke hen ad vejen, men trumferne bliver ikke brugt godt nok. I det mørke Jylland besøger Mikael gamle venner fra byen, hvor han voksede op, og der ulmer uløste problemer, men de bliver aldrig brugt til noget. Mikael besøger sin gamle mor, men scenen kunne ligeså godt være blevet klippet ud. Filmen ville stå som den samme. Der er et konstant problem mellem, hvad materialet byder af nye ting til historien, og hvad filmen egentlig får ud af det. Levring spænder ben for sig selv og for en egentlig spændende idé.

Stanley Kubricks “Ondskabens hotel” er også en film om en mand, der langsomt, men sikkert går mere og mere fra forstanden. Isolation og kedsomhed fremtvinger ondskab, og det kunne Levring ikke være mere enig i. Men hvor Kubricks film havde konstant uhygge og en knivskarp fremdrift, mister “Den du frygter” nerven i anden halvdel i sin egen midtvejskrise. De tvists, der kommer, er ret forudsigelige, og rejser formentlig ikke så mange nakkehår, som de var tiltænkt.