[b] Diesellækage [/b]

Når de store produktioner i Hollywood med flercifrede millionbudgetter bliver lagt i hænderne på nye unge instruktører, er det ofte i meget kort snor fra selskaberne. Således skulle 20th Century Fox i 1992 angiveligt have hæmmet instruktør David Finchers kreative arbejde på den tredje Alien film, “Alien³”, og senest skulle selvsamme selskab ifølge instruktør Mathieu Kassovitz have forpurret hele hans 5 år lange projekt “Babylon A.D.” med Vin Diesel.

Verden står i flammer. Bygningerne er grå, metallet er rustent, vejret er koldt og mennesker er voldelige og beskidte. Toorop er enspænder-lejesoldat med stålbarrikaderet lejlighed, hvor han i fred kan drikke rødvin og spise de kaniner, han flår med de bare næver. “Idyllen” bliver dog hurtig brudt af den russiske mafiaboss Gorsky, der insisterende opfordrer Toorop til at tage et job for ham. Toorop siger ja til at eskortere en ung kvinde og hendes nonne-livvagt fra Sibirien til New York, men hurtigt undervejs ser den erfarne krigsveteran sig omringet af fjender fra alle sider.

Det er ikke ofte en storfilm fra USA og dens marketingsplan bliver ledsaget af en sur instruktør, der, lang tid før filmen overhovedet har premiere, udtaler: [i]”Dele af den er som et dårligt afsnit af ’24 timer'”[/i]. Filmskaberen og skuespilleren Mathieu Kassovitz, der altså ikke står ved sit værk, har dog også udtalt, at han var glad for titlen “Babylon A.D.”, da den muliggjorde det fede logo “B.A.D!”. Men hvad havde Kassovitz egentlig forventet af en blockbuster-scifi-film med Vin Diesel i hovedrollen, der skulle bære logoet “B.A.D!”? Det lyder mere og mere som et splittet ægteskab, hvor ingen af parterne er troværdige.

“Babylon A.D.” starter i et godt beskrevet dystopisk miljø. Som enhver god apokalyptisk scifi-film er mennesket degraderet til omvandrende baggårdshunde, der i udbrud bider febrilsk fra sig. Den største køter i nabolaget, Toorop, spillet af Vin Diesel, indgyder respekt, når han alene vandrer gennem bybilledet i sin mørke regnjakke. Rollen er (indtil videre) uden de store replikker, og det klæder hr. Diesel ganske godt. Det ser næsten ud som om, der er en dybere mening med at caste “xXx”-manden i Cannes-vinder Kassovitz’ fremtidsfilm, men i takt med at Toorop påbegynder sin mission og eskorterer den mystiske Aurora og søster Rebeka mod New York, og vores helt dermed åbner munden, går der hurtigt hul på skroget, og der sprøjter Vin-Diesel ud over det hele.

Med masser af fart og action i “Babylon A.D.” præsterer Toorop da også at skyde en hi-tech-vagtdrone i en flyvende baglæns saltomortale på en snescooter – og hvor er det dog ligegyldigt… For filmen ved i bund og grund slet ikke, hvad den vil. Der er flere logiske brist end statister, og en pludselig umotiveret kærlighedshistorie forvirrer endnu mere. I New York er der lagt op til sci-fi-noir-stemning ala “Blade Runner”, hvilket filmplakaten også smagløst efterligner, men det er form uden indhold. Uoverensstemmelserne på filmholdet kan klart mærkes og kulminerer i et utrolig sørgeligt øjeblik, hvor Toorop skal vise tårer. Vin Diesel kan godt blive ked af det, og det kan publikum også – men på Vin Diesels vegne og ikke Toorops.