Gadens skrappe drengeTom Ludlow er politibetjent i Los Angeles – oven i købet en meget effektiv betjent på trods af, at han dagligt dulmer sorgen over tabet af sin kone med alkohol. Ludlow er spydspidsen i de forskellige operationer, hans afdeling står for. I det kriminelle miljø går Ludlow hårdt frem, nogle gange lidt for hårdt, hvilket betyder, at han må ‘pynte’ på gerningsstederne, så der ikke fattes mistanke imod ham.

En dag bliver Ludlows tidligere makker dræbt, og Ludlow bliver mistænkt, fordi makkeren for nyligt havde anmeldt Ludlow for korruption. Normalt plejer Ludlow ikke at afvise en let måde at løse tingene på, selvom det ikke er helt lovligt. Men da hans kollegaer med hans chef i spidsen giver ham et tilbud, som kan fjerne mistanken fra ham, afviser han. For det er ikke nok, at han slipper af med mistanken – de rigtige gerningsmænd skal findes og dræbes. Handlingen i “Street Kings” er baseret på et forlæg af forfatteren James Ellroy, som også stod bag den mesterlige “L.A. Confidential”. Både handling og persongalleri er i store træk meget lig med “L.A. Confidential”, blot rykket frem til nutidens L.A.

Desværre er filmens handling slet ikke lige så spændende som i “L.A. Confidential”, og på trods af, at persongallerierne i de to film er meget lig hinanden, når man aldrig at komme ordentlig ind under huden på personerne i “Street Kings” på samme måde som i “L.A. Confidential”. Det, at “Street Kings” har så meget tilfælles med “L.A. Confidential”, fjerner den originalitet, som filmen kunne have haft. “Street Kings” kompenserer dog lidt for det via den stemning, den byder på. I særdeleshed skal nævnes de lidt dystre aften- og nattescener, men scenerne i de lokale gangsterkvarterer er dog heller ikke helt uden charme.

Filmens primære fejl er, at man ikke har kunnet bestemme sig for, om der skulle være fokus på spænding eller action, hvilket er endt i en blanding, der ikke giver tilstrækkelig af nogen af delene. Hvad, der derimod er opløftende at se, er, at vores helt ikke skal fremstå som moralens vogter i sin jagt på retfærdighed, hvilket ellers er normen for denne type film. Ludlow tager ikke hensyn til, om folk er bevæbnet eller ej – han skyder, når han får muligheden, uanset fjendens tilstand, og han skyder for at dræbe.

Udover, at det bringer et friskt pust ind i genren, er Ludlows nådesløshed og manglende respekt for loven i sin søgen efter retfærdighed også med til at fokusere på de metoder, som politiet benytter sig af, og den korruption, som hærger i politiet, hvilket er med til at gøre filmen interessant. Der er ikke længere forskel på politi og forbrydere – de er alle ens.