Til fest i SpringfieldMed knap tyve år på bagen hører den animerede tv-serie om de gullige figurer i “The Simpsons” til blandt de allerlængst løbende amerikanske tv-successer nogensinde. Det kommer derfor næppe som den helt store overraskelse, at serien nu også har fået sin egen spillefilm i form af “The Simpsons Movie”, og det endda en yderst vellykket en af slagsen. Velkommen til fest i Springfield, fristes man at sige.

Ligesom i seriens efterhånden 400 afsnit er det de politisk ukorrekte parafraser, der er sat i spil. Kendisser, notabiliteter og dem, der blot drømmer om at blive indrulleret i de to førnævnte kategorier, får alle som én vederhæftige rap over nalderne, når det moderne samfunds slagsider udstilles og som oftest også kritiseres igennem sofistikerede og altid hylemorsomme situationer, med medlemmerne af Simpson-familien som de bærende karakterer.

Men har det da været helt gnidningsløst at overføre en i øvrigt vellykket serie til spillefilmsformat uden at gå på kompromis med indholdet og charmen? Ja, forholdsvist må det med fryd meldes. Filmens halvanden time lange rumsteren omkring med de spraglede karakterer giver naturligvis ikke i samme grad som serien plads til at gå i dybden med de respektive og højt elskede personager. Det betyder om ikke andet, at enkelte karakterer spiller meget små eller ingen rolle i filmudgaven, og således er det begrænset, hvad den normalt så fyldige og stenrige olding Montgomery Burns i denne sammenhæng har af indflydelse på Homer Simpsons dagligdag. Andre figurer vil formentligt være savnet på tilsvarende vis, men til gengæld yder “The Simpsons Movie” fyldestgørende retfærdighed til de, der er taget med og har fået lov til at spille en central del af handlingen.

Det gør naturligvis alle medlemmerne af pågældende Simpson-familie, der, med Homer som afvæbnende og charmerende klummerhoved får de fleste af bysbørnene på nakken, da det viser sig, at familien har en stor del af æren for, at korrupte politikere ført an af præsident Schwarzenegger har valgt at isolere Springfield fra omverdenen indelukket i en kæmpekuppel på grund af byens tiltagende miljø- og forureningsproblemer. Brødebetynget og hårdt presset må særligt Homer tage skeen i anden hånd og gøre sit til, at byens renomme bliver genoprettet, at miljøet bliver reddet og friheden generobret. Fjummergøj eller ej, så forstår hovedpersonen i skysovs naturligvis situationens alvor, der i værste tilfælde kan koste ægteskab, venskaber og medborgernes sympati.

Sideløbende med hovedhistorien løber en række mindre, men ikke uvæsentlige fortællinger med blandt andet Lisas forelskelse i irske Colin og Barts påtrængende far-søn opgør, der medfører nøgenløb på skateboard tværs igennem den lille bornerte by, mens Homer hellere vil være ven med en kælegris. Det er sofistikeret fortalte småanekdoter, der i et større hele hænger forbløffende godt sammen med den velkonstruerede hovedhandling, hvor miljø, familie og kærlighed er de bærende byggestene. Som altid er universet overlæsset med kendte personligheder, også i denne ombæring hvor storpolitik understreges af deltagelse fra Arnold Schwarzenegger samt præsidentkandidat Hillary Clinton, mens mainstreamkulturen holdes i ave af Green Day og Tom Hanks.

Samtidig er “The Simpsons Movie” metafilm par excellence. Samspillet med publikum er uovertruffent igennem de talløse interaktioner med publikum, direkte henvendelser fra figurerne og stærke referencer til filmhistoriske kioskbaskere som “Spider-Man” og “Independence Day”, mens en tilsvarende reference til “Askepot” giver en tiltrængt kunstpause og i alle fald er et særegent intermezzo i en film, hvor humor og alvor generelt går godt i spænd. De skæve, tossegode og rablende vanvittige situationer, som Homer Simpson qua sine tankeløse gerninger får trukket sin familie ud i, er selve brændstoffet i serien og altså også i “The Simpsons Movie”. Det er skarpt, vittigt, drønhamrende morsomt og desuden stærkt vanedannende.

Uden en jævnlig dosis med de gulhudede flamboyante karakterer fra Springfield kan det godt blive en del sværere at se hverdagens realiteter i øjnene. “The Simpsons Movie” tilbyder den mulighed og sprudler med sit overflødighedshorn af politisk ukorrekte gimmicks, alsidige karaktertegninger og ditto underholdende og finurlige stemmer, der danner hele grundlaget for filmens univers. Filmens vigtigste kort er kærligheden og medmenneskeligheden, livsessenser som alt for sjældent kommer til deres ret i det virkelige liv. Derfor er det en befrielse at være i selskab med de veloplagte karakterer i den alt for korte halvanden time, som filmen trods alt varer. Eneste ridse i lakken er den danske tale, der føres an af blandt andre Helle Dolleris, Niels Ellegaard og Mille H. Lehfeldt. De stemmer, de her lægger for dagen, er imidlertid meget langt fra de stemmer, vi normalt kender fra tv-seriens Springfield og desuden krydret med fordanskede og usjove vendinger, som adskiller sig væsentligt fra den internationale udgave. Heldigvis er det også muligt at vælge de velkendte, originale engelske stemmer.

VideoFilmen følges af et skarpt anamorphic widescreen 2.40:1 billedformat, der grundlæggende tager sig rigtigt godt ud. Billedsiden rummer godt nok flere tilfælde af edge-enhancement undervejs, men har derimod ikke nævneværdige eksempler på digitale forstyrrelser eller udtværinger. Farvetemperaturen byder derudover på konstante og stærke farver, helt i tv-seriens ånd, mens kontrasten tillige er solid.

AudioPå lydsiden i “The Simpsons Movie” opererer de engelsksprogede og i øvrigt fremragende Dolby Digital 5.1 og DTS lydspor. Underlægningsmusikken fordeler sig lifligt i alle kanaler, dialogen er tydelig, og atmosfæren desuden distinkt. Der er flere tilfælde af ganske vellykkede lydpanoreringer, og de mange effektlyde er et stærkt element i det samlede, sprudlende indtryk.

EkstramaterialeEkstramaterialet er ligesom filmen i sig selv stærkt underholdende. Udover kommentarspor af stemmerne bag de tegnede figurer, animatorer og instruktører, rummer udgivelsen slettede scener samt fem forskellige trailere for filmen. Mest interessant er dog kategorien “Special Stuff”, hvor Simpson-familien bl.a. agerer dommerpanel i talentkonkurrencen “American Idol” og gæster Jay Lenos “The Tonight Show”. Udvalget synes dog en smule begrænset.