FilmenHvordan håndterer man sorg? Hvordan kommer man videre efter at have mistet sit barn? Disse emner tager Marc Evans under grundig behandling i independent-filmen “Snow Cake”, der er malet med de helt store følelsesmæssive penselstrøg.

På vej til Winnipeg støder Alex på den spraglede teenager Vivienne, der er på vej hjem til sin mor. De falder i snak og Vivienne beder Alex om et lift. Kort efter han har samlet hende op, kommer de ud for en trafikulykke, der slår Vivienne ihjel, og Alex slipper på mirakuløs vis for skrammer. Selvom han møder modstand fra de lokale, påtager Alex sig opgaven at overgive nyheden til Viviennes mor, Linda.

Da Alex ankommer har Linda allerede fået overbragt de ubehagelige nyheder, men virker ikke spor påvirket. Det viser sig, at Linda er autist og har sin egen måde at behandle sorgen på. Da Linda beder Alex om at blive, primært fordi nu hvor datteren er død er der ingen til at bære skraldet ud, tager Alex imod tilbudet. Han finder hurtigt ud af, at samværet med Linda og de andre lokale har en positiv virkning på hans eget velvære, og da han selv har skabet fuld af skeletter, beslutter han sig for at blive hængende og for en tid være en del af det lille isolerede samfund.

Linda, der har skabt sig en tilværelse med meget faste, sikre rammer, bliver udfordret af Alex’ tilstedeværelse og de sociale traditioner forbundet med begravelsen er med til at rykke ved hendes grænser. Ligeledes bliver Alex inddraget i autistens verden, der er både fascinerende og givende.

Hvor Linda umiddelbart fremstår egoistisk, kold og følelsesløs, illustrerer filmen meget præcist almindelige menneskers måde at tilrane sig og komme af med deres følelsesmæssige bagage. I sidste ende fremstår autisten som den eneste rene og uskyldige i et samfund af syndere.

Alan Rickman er i storform i et væld af fremragende skuespilpræstationer. Samtlige større roller er besat af skuespillere, man normalt forbinder med film i langt mere fantastiske genrer, og det er rart at kunne nyde deres evner som skuespillere uden at special effects og et væld af make-up kommer i vejen.

“Snow Cake” er med sin betagende billedside og humor lige under overfladen et rørende og interessant bekendskab.

Video”Snow Cake” er præsenteret i anamorphic widescreen i filmens originale 1.78:1 aspect ratio. Transferet er meget grynet, men det passer fint til filmens enkle rammer. Det er et flot og roligt transfer, hvor der dog forekommer enkelte artefakter i form af snavs.

AudioVi får valgmuligheden mellem et engelsk Dolby Digital 2.0 og et ditto 5.1 lydspor. På trods af at filmen fokuserer primært på dialog, er lydsiden overraskende flot mikset, og man bør vælge 5.1 lydsporet, hvis man har mulighed for det. Her bliver gjort vældig god brug af samtlige kanaler med flotte retningsbestemte effekter og glimrende panoreringer. Musikken kommer også til sin ret ud af frontkanalerne, og dialog er skarp og letforståelig fra centeren.

EkstramaterialeEkstramaterialet består af en række interviews delt op i otte bidder af hver 1 – 5 minutters varighed. De indeholder kommentarer fra instruktør Marc Evans og skuespillerne Alan Rickman, Carrie-Ann Moss og Sigourney Weaver. Både autisme og filmens følsomme emner bliver rundet, og de medvirkende giver deres mening til kende om kildematerialet og arbejdet på filmen. En [i]play all[/i] funktion havde været at foretrække.

Skiven indeholder også en række slettede scener, hvor ingen af dem havde været nødvendige for filmens handling.

De inkluderede interviews er af høj kvalitet, men der er slet ikke nok af det. Man kunne godt have ønsket sig at se mere bag kameraet og evt. et kommentarspor med de medvirkende.