Troværdigheden er på mange måder på spil i Ole Christian Madsens østeuropæiske kærlighedskarrussel, hvor Christoffer (Mads Mikkelsen) kæmper for kærligheden til Maja (Stine Stengade), og tilskueren blot kæmper for at holde sig vågen.

Som udgangspunkt er det nu ikke fordi, der øjensynligt er noget korporligt galt med “Prag”. Alt er gjort lige efter bogen, og måske netop derfor udvander filmen sig selv og når aldrig de højder, som instruktørens tidligere film trods alt har ramt. Umiddelbart er der dømt æstetisk legestue, og, indrømmet, de markante – og stilistiske – farvevalg kombineret med Prags brostensbelagte gader tager sig nu engang ganske prangende ud.

Men, men, men. Der skal nu engang mere til at skabe en god og medrivende film. Således er skuespillet – formentligt takket være dårlig instruktion og et uigennemtænkt manuskript – fødselshjælper for, at et par af dansk films mest velrenommerede notabiliteter næppe er set ringere. Mads Mikkelsen er både stivnakket, kluntet og helt uden fornyende glans, mens Stine Stengade virker fraværende og uengageret.

Det lugter igen af dansk film par excellence – parforhold på glatis. Og det er nu heller ikke helt ved siden af. Christoffers far er død, hustruen ved at forlade ham på grund af en affære, og sammen tager de så, guderne må vide hvorfor, til Prag for at samle op på Christoffers faderkomplekser til sin egen far – og for så vidt også til sin søn – og for at samle stumperne i det forlisende ægteskab. Men kønt er det unægteligt ikke.

Måske skyldes miseren i virkeligheden et manuskript, der mildest talt er utroværdigt. Det er så umådeligt svært bare at tro et eneste sekund på, at Christoffer og Maja har et fjorten år gammelt ægteskab bag sig – heller ikke selv om pointen udmales af deres teenagesøn, som de jævnligt har korrespondance med via den medbragte bærbare. Bedre bliver det imidlertid ikke af de tjekkiske advokater og bedemænd, der af en eller anden grund skal spille den formynderiske rolle og moralisere over for Christoffer, der i øvrigt aldrig har haft noget stærkt forhold til sin far.

Godt er det i hvert fald ikke. Og det bliver ikke bedre undervejs, når faderens hemmeligheder kommer op til overfladen, alt imens forholdet til hustruen bliver stadig mere anspændt. “Prag” er en af den slags film, der formodentligt skal vække empatiske følelser for de to hovedaktørers kamp for at holde fast i den svindende kærlighed. Det er bare umådeligt svært at engagere sig det mindste, Mads Mikkelsens vattede karakter taget i betragtning.

“Prag” kommer i forlængelse af en alenlang række danske filmproduktioner, der behandler samme emne med væsentligt større bid, relevans og indlevethed. Og så kunne det måske være, at filmens få humoristiske indslag – eller forsøg på samme – måske skulle have været igennem en mere realistisk vridemaskine. Nu ender de – ligesom filmen – blot som en pinagtig notits indenfor det danske kærlighedsdrama.

VideoOptagelserne til “Prag” er derimod anderledes veltilrettelagte og vellykkede. Filmen er leveret i et 2.35:1 anamorphic widescreen format, der sammen med den gennembearbejdede stilistik og ditto farvevalg gør filmen – teknisk set – til lidt af en oplevelse. Farverne er varme og animerende, og billederne står generelt flotte og skarpe. Eneste umiddelbare anke er, at der er enkelte tilfælde af edge enhancement. Men som helhed et glimrende transfer.

AudioOgså lydsiden gebærder sig fornuftigt. Om ikke samme høje niveau som billedsiden, så i hvert fald næsten. Lyden kommer igennem alle kanaler med et Dolby Digital 5.1 lydspor, hvilket især kommer underlægningsmusikken til undsætning. Mens replikkerne primært er et anliggende for fronthøjtalerne – men ikke kun – flyder musikken gennem alle højtalere og lægger sig som en tung dyne over filmens tunge alvorsdrama.

EkstramaterialeEkstramaterialet på denne udgivelse er ikke prangende, men dog af en acceptabel beskaffenhed. Der er trailers for de nye danske film “Ledsaget udgang”, “Den sorte madonna”, “Direktøren for det hele” og “Hvordan vi slipper af med de andre”. Derudover går den halv time lange “Filmen om filmen” bag om optagelserne på “Prag” garneret med interviews med de medvirkende. Endeligt suppleres filmen med et kommentarspor med instruktør Ole Christian Madsen. Det er som sagt ikke imponerende, men er dog af en rimelig kvantitet og kvalitet.