Erin Gruwells (Hilary Swank) er en ung idealistisk lærer, som netop er blevet færdig med sin uddannelse. Hun bliver ansat på en amerikansk high school, som tidligere har haft mange elite-elever, men nu primært har unge fra belastede hjem. I skolen har hver race sin bande og her er ingen kære mor.

Da Gruwell møder den første dag, giver de unge hende højst en uge. De ved nemlig godt, at jungleloven hersker over undervisningsministeriets pensumplaner. Men Gruwell er ikke sådan at slå ud. Hun har et projekt, der skal holde de unge i skolen og samtidig lære dem, at der er en anden vej end den sandsynlige bandekriminalitet. Hendes metoder er anderledes, for normal undervisning kommer ikke igennem her. En leg hvor man skal bekendtgøre, hvor mange bandemedlemmer man har set blive dræbt, skal vise de unge, at de reelt kommer fra samme sociale vilkår. De får nemlig igennem legen set hinanden i øjnene på tværs af racerne.

Gruwell er for at fuldføre sin mission nødt til at tage ekstra jobs, for at hun selv kan betale for nye bøger til de unge, da skolens ledelse ikke synes om hendes undervisningsmetoder. Hun kommer desuden på den ide, at de unge skal føre dagbog; en metode til selvransagelse for de usikre teenagere, der plages af alskens problemer på hjemmefronten. Gruwells privatliv går dog ikke så godt. Farmand har svært ved at forstå hendes idealistiske projekt og hendes ellers perfekte mand føler sig svigtet og nedprioriteret – det forstår man godt.

“Freedom Writers” er baseret på virkelige begivenheder fra Los Angeles. Erin Gruwell er derfor er en virkelig person, som igennem en målrettet indsats har gjort en forskel. Hendes fremstilling i filmen er dog problematisk, for hvordan kan man forsvare over for sig selv, at man kører sit eget privatliv fuldstændigt i sænk, svigter sin mand totalt og virker ligeglad med alt, hvad der ikke hører til arbejdet. Er hendes moral entydig god, når nogle er vigtigere end andre? Hun når i hvert fald at ødelægge mandens liv totalt, og man forstår så inderligt, at han pakker kufferterne og går. Ellers har filmen selvfølgelig gode budskaber; at det gælder om at bryde den sociale arv og at uddannelse er netop kilden til dette.

Filmen er fyldt med bred patos, som faktisk klæder den. Man kan ikke undgå at føle med de unge, for deres skæbner er reelt mere spændende end lærerens. Klichéerne er tykke men det er i orden, for budskaberne er velmenende. Filmen savner måske lidt fremdrift, for mange af scenerne er enormt dialogtunge, hvor eleverne holder taler eller læser breve op. Det bliver lidt kedeligt at se på og umuligt at klippe sig ud af. De unge spillere er dog generelt gode, mens Swank virker lidt fejlplaceret. Hun er reelt set nok for god en skuespiller til den rolle.