Brad Copeland, som står bag tv-serien “My Name is Earl”, har skrevet manuskriptet til “Wild Hogs – De vilde svin”, en roadmovie, som har skiftet de sædvanlige teenagere ud med midaldrende mænd, der i flugten fra deres midtvejskrise tager på roadtrip på deres Harley Davidson motorcykler. På trods af, at “Wild Hogs – De vilde svin” byder på en handling, der adskiller sig fra andre roadmovies, formår filmen ikke at imponere.

Tandlægen Doug (Tim Allen), blikkenslageren Bobby (Martin Lawrence), advokaten Woody (John Travolta), samt computernørden Dudley (William H. Macy) danner tilsammen motorcykeldrengene Wild Hogs, der hver weekend lufter deres Harley’er og glemmer de problemer, som hverdagen byder på. Doug lider af komplekser, fordi hans søn ikke tager ham alvorligt; Bobby er under tøflen derhjemme og bliver ikke respekteret af hverken kone eller børn; Woodys forretning er gået fallit, konen er skredet og huset skal sælges; og edb-programmøren Dudley går i panik, så snart han ser en smuk kvinde.

De kan alle mærke, at midtvejskrisen er ved at ramme dem og som oprør mod midtvejskrise og hverdagsproblemer, bevæger de sig ud på et vaskeægte roadtrip. Desværre forløber turen noget mere problematisk end planlagt, og de kommer i unåde hos motorcykelbanden Del Fuegos og deres leder, Jack (Ray Liotta). I håb om at slippe væk fra banden søger de skjul i den lille by Madrid.

“Wild Hogs – De vilde svin” er en anderledes form for roadmovie, end hvad vi er vant til. Normalt er det hormonforstyrrede teenagere, der kun har tankerne på sex, sprut og fede fester, som tager på roadtrip, hvor de lander i den ene pinlige situation efter den anden. Sådan er det ikke med “Wild Hogs – De vilde svin”. Her handler det om midaldrende mænd, der tager af sted med tanken på frihed og i håbet om at genvinde noget af den respekt, som de har mistet i deres monotone og almindelige hverdag. Derfor er det også fint, at man har forsøgt at skifte nogle af de pinlige episoder, som normalt driver en roadmovie, ud med en god og morsom dialog. Desværre lykkes forsøget ikke særlig godt.

Problemet med “Wild Hogs – De vilde svin” er, at den aldrig formår at blive sjov, selvom den forsøger at spille på alle tangenter. De humoristiske episoder som filmen prøver at byde på, ender for det meste som værende mere pjattede end sjove, som da vores hovedpersoner kører ind i en byge af insekter, der splatter ud i ansigtet på dem. Ligeledes fungerer dialogen heller ikke ordentligt. Det er indlysende, hvornår det er meningen, at man skal grine, men de sjove kommentarer og gode pointer ender oftest med at løbe ud i sandet og efterlader kun et let smil på ens læber.