“Blood Diamond” er en larmende, storladen Hollywood produktion med rigeligt af adrenalinfyldte actionscener, et romantisk sideplot og nogle meget eksplicitte meninger. Klemt inde i den strømlinede film er dog nogle virkelig gruvækkende beskrivelser af det afrikanske folks lidelser, suppleret med noget meget kompetent skuespil.

Historien udspiller sig i det krigshærgede Sierra Leone i 1990’erne. En blodig borgkrig hersker mellem de forskellige grupper, der alle hungrer efter de værdifulde diamanter. Sierra Leones rige forsyninger af ædelstenene ligner dog mere en forbandelse end en velsignelse, og befolkningen udsættes for endeløse overgreb. En af de ulyksalige er Solomon Vandy (Djimon Hounsou), der bliver tvunget væk fra sin kone og børn af skrubbeløse oprørere. Han bliver sat til at lede efter diamanter, og finder da også en særdeles stor og værdifuld en af slagsen. Den gemmer han i jorden, i håb om, at den kan frelse hans børn og hustru.

Da regeringstropper angriber ryger Solomon dog i fængsel og her møder han smugleren Danny Archer (Leonardo DiCaprio). Archer, der er tidligere lejesoldat fra Zimbabwe, ser i diamanten en mulighed for at komme væk fra det miserable Afrika. Via sine forbindelser skaffer han dem begge ud af fængselet, og tilbyder Solomon at hjælpe med at finde hans familie, mod en andel af diamanten. Undervejs møder de journalisten Maddy Bowen (Jennifer Connelly), der forsøger af afsløre diamantindustriens involvering i smugleriet. Hendes ressourcer får Archer og Solomon hurtigt brug for, og trioen begiver sig snart på en rejse efter diamanten og Solomons forsvundne familie.

“Blood Diamond” består af vægtige budskaber iblandet skyderier og vilde eksplosioner, og hvis man kan sluge den tvivlsomme cocktail, er den skam slet ikke nogen dårlig film. Historien udspiller sig nærmest som en højoktan udgave af “The Constant Gardener” iblandet mere vold og en standardiseret Hollywood skabelon. I dette tilfælde hovedsagligt gennem Leonard DiCaprios Humphrey Bogart-agtige figur: Den egoistiske lykkejæger, der naturligvis skal gennem en genoprettelsesproces, inden han kan blive et ordentlig menneske.

Hvad der til gengæld fungerer fortrinligt er filmens beskrivelse af befolkningens prøvelser og hvordan uskyldige bliver blandet ind i det økonomiske spil. Ikke mindst leverer filmen et forfærdende og ganske overbevisende portræt af børnesoldater. De mere dramatiske øjeblikke håndterer filmens instruktør Edward Zwick (der har film som “The Last Samurai – Den sidste samurai” og “Ærens mark” bag sig) kompetent og effektivt.