Det var sjovt, så længe det varede… 7 års fremragende fjernsyn og fire spillefilm blev det til for den elskede “Star Trek: The Next Generation” besætning. Men alt tyder på, at “Star Trek: Nemesis” vil forblive den allersidste film med disse karakterer. Så efter i halvandet årti at have [i]”gone where no one has gone before,”[/i] må besætningen da uden tvivl gå ud med et storstilet, imponerende brag, ikke? Desværre er der nærmere tale om en gigantisk fuser, da “Nemesis” nærmest er indbegrebet af ordet antiklimaks.

Det hele starter ellers godt, på trods af, at manuskriptforfatter John Logan (“Gladiator”, “The Aviator”) synes at ignorere de sidste mange års Star Trek historie. Romulanerne ønsker fred med Føderationen, men man opfatter selvfølgelig øjeblikkeligt, at der ligger andre motiver bag. På romulanernes hjemplanet, Romulus, bliver Picard og co. mødt af den nye leder af det romulanske imperium (i filmens, uden tvivl, allerbedste scene): Shinzon, som er en ung klon af Picard og samtidigt hans ‘nemesis’. Shinzon kommer fra Romulus’ søsterplanet, Remus, hvis befolkning i lang tid har været undertrykt.

Men så begynder det hurtigt at gå ned ad bakke. Karaktererne mister deres tiltrækning og charme, og det samme gør manuskriptet, som hurtigt bliver utrolig forudsigeligt. Den øjeblikkeligt iøjefaldende skurk, Shinzon, ændrer sig hurtigt fra at være en sofistikeret og velskrevet karakter til en kedelig og endimensional personlighed, hvis eneste ambition er at udslette hele Jordens befolkning. Hvor originalt… Manuskriptet er også fyldt med plothuller og dårlig dialog. Humoren er et andet problem. Filmen satser på det humoristiske i de mest upassende situationer, hvilket har en negativ effekt på helhedsindtrykket, selv om et par af vittighederne ikke er helt utåleligt platte.

Men generelt føles humoren utrolig påklistret, i stil med humoren i den forrige Star Trek film, “Star Trek: Insurrection”. Man ved, at der bestemt er noget galt med filmens humor, når det humoristiske klimaks fremkommer, da filminstruktøren (og Star Trek fan) Bryan Singer dukker op på skærmen i to sekunder. Og så er der det med dialogen, som skifter uregelmæssigt mellem kedelig skrevet dagligdagssnak til metaforiske diskussioner på højtravende victoriansk engelsk, hvilket ofte har en ufrivillig komisk effekt.

Filmens tekniske side er dog særdeles imponerende, og bærer præg af en visuelt nydelig brug af farver. Lydsiden indeholder også særdeles mange interessante og positive overraskelser. Desuden fungerer Jerry Goldsmiths musik (som dog ikke når op på højde med hans andre fire Star Trek filmkompositioner) glimrende til billederne. Desværre er den berøvet de flotte temaer og signaturer, som har kendetegnet alle de andre Star Trek scores.

Men et af de absolut største problemer ved “Nemesis” er den åbenlyse mangel på egentlig ambition. Filmen drager dristigt hen, hvor alle andre allerede har været før. Den virker bange for at ignorere de typiske actionfilm-formularer og klichéer, og drukner derfor nærmest i dem.

VideoPræsenteret i 2.35:1 anamorphic widescreen format. Der er absolut ingen digital støj eller grums at finde, farverne er præcise, kontrasten perfekt, og billedet knivskarpt.

AudioLigeså imponerende som dvd’ens billedside er lydsiden. Et særdeles dynamisk orgie af lyd, som med lethed indkapsler seeren i filmens verden. Dialog er tydelig og ren, og Jerry Goldsmiths glimrende musik lyder smuk og effektiv. Dvd’en indeholder både et Dolby Digital 5.1 og et DTS lydspor. DTS-lydsporet er mere kraftfuldt og naturtro, og er helt klart den foretrukne lytteoplevelse.

EkstramaterialeDisc 1 indeholder et kommentarspor med instruktør Stuart Baird. Det er faktisk et relativt godt spor, og Baird kommer med en del interessante informationer omkring produktionen af filmen, inklusiv klipningen, lyden, Goldsmiths musik og om det at give “Nemesis” et unikt visuelt look i forhold til de tidligere Star Trek film. Desværre hvisker Baird ofte, så man næsten kommer til at tro, at Paramounts hovedbestyrelse overvåger ham og sørger for, at han ikke udtaler sig om det faktum, at filmen floppede gevaldigt, hvilket han desværre aldrig kommenterer eller diskuterer. Denne hvisken begynder hurtigt at gå en på nerverne og der er også en del (ofte lange) pauser i sporet.

Så indeholder discen også et helt nyt kommentarspor med producer Rick Berman. Det er desværre så kedeligt og tørt som ventet. Berman nægter stadigvæk at indse og indrømme filmens fejl og mangler, og derfor ender hans spor som én lang og kedsommelig glorificering af filmen. Der er mange pauser, både korte og lange, og når Berman endelig åbner munden af og til, er det enten retorisk nonsens eller billige undskyldninger, han lukker ud.

Et interessant tekstkommentarspor fra det altid informative Okuda-par er også inkluderet og var ikke tilgængeligt på den sidste udgivelse.

På disc 2 finder vi flere slettede scener at studere end på den tidligere udgivne dvd, men heller ikke de nyinkluderede slettede scener er egentlig noget værd. Mest interessant er nok Wesley Crushers tilbagevenden, som Rick Berman og co. oprindeligt fik en del hug for at have udeladt fra den endelige udgave af filmen. Men heller ikke den scene har været ventetiden værd, og virker mere som en påklistret eftertanke. Det er stadig kun den alternative slutning, som burde være blevet i filmen.

Så indeholder disc 2 naturligvis også en hel del dokumentarer. Og nogle af disse var også inkluderet på den sidste 1-disc udgave. De er, ligesom på de andre 2-disc udgivelser, placeret under forskellige overskrifter på hovedmenuen. Først støder vi på kategorien ‘Production’. Her venter dokumentarerne “Nemesis Revisited” (26 min.), “New Frontiers: Stuart Baird on Directing ‘Nemesis'” (9 min., også på den forrige udgivelse), “Storyboarding the Action” (4 min.), “Red Alert! Shooting the Action of ‘Nemesis'” (10 min., også på den forrige udgivelse), “Build and Rebuild” (8 min.), “Four-wheeling in the Final Frontier” (10 min.) og endelig Tom Hardys audition som Shinzon (6 min.).

Disse dokumentarer handler primært om tilblivelsen af et par af filmens største scener, såsom biljagten, der har fået sin helt egen dokumentar og som dominerer en stor del af “Red Alert!”-dokumentaren. Disse er alle generelt ret velproducerede, men man savner noget lidt mere nyt input. Mest interessant er “Nemesis Revisited”, hvor især Frakes og Stewarts kommentarer omkring det at vende tilbage til Star Trek er interessante at lægge øre til. Og så giver Hardys audition os også et fascinerende indblik i en films casting-proces.

En anden sektion af dvd’en er “The Star Trek Universe”. Her gemmer der sig dokumentarerne “A Star Trek Family’s Final Journey” (16 min., til stede på den forrige udgivelse), “A Bold Vision of the Final Frontier” (10 min., også på den forrige udgivelse) og “The Enterprise-E” (12 min.). Det er her lidt ærgerligt, at der kun er en enkelt ny dokumentar, og alle er desværre en anelse overfladiske. “Final Journey” indeholder en del retoriske bemærkninger fra filmens skuespillerhold, og “Bold Vision” handler en del om filmens visuelle side. I “The Enterprise-E” taler bl.a. designer Herman Zimmerman om designet af Enterprise, både internt og eksternt.

Hvis man markerer toppen af paladset i denne menu (tryk venstre på fjernbetjeningen mens “A Star Trek Family’s Final Journey” er markeret) og trykker ‘enter’, får man en ganske fin lille featurette (2 min.) omhandlende Bryan Singers meget lille føromtalte birolle i filmen. Her får vi desværre heller ikke mandens ene dialog-sætning, som efter sigende blev klippet ud af den endelige udgave af filmen.

Dvd’ens sidste store sektion, “The Romulan Empire”, omhandler det romulanske imperium, og her finder vi featuretterne “Romulan Lore” (12 min.), “Shinzon and the Viceroy” (10 min.), “Romulan Design” (9 min.), “The Romulan Senate” (9 min.) og “The Scimitar” (13 min.). De handler primært om romulanernes design – designet af deres hjemby, teknologi, skibe, ja, selv deres logo. “Romulan Lore” er nok den bedste af dem alle, hvor bl.a. de populære Reeves-Stevens forfatter-søskende og Manny Coto, som alle arbejdede på “Enterprise”, diskuterer racen og dens popularitet. I “Shinzon and the Viceroy” fortæller skuespillerne Hardy og Ron Perlman (som begge synes for dygtige og intelligente til denne film) om deres karakterer, og hvad ved dem der interesserede dem.

Af uransagelige årsager var trailerne til filmen ikke inkluderet i sidste omgang, men de er begge at finde her (sammen med traileren til Borg-forlystelsen i Las Vegas). Derudover indeholder disc 2 også en pæn mængde produktionsbilleder og storyboards.