En mand knuser sin fod med en betonklods, en anden må trække lunser af sit eget kød og en kvindes brystkasse rives åben, og det er alt sammen inden handlingen rent faktisk begynder. Kort og godt: Jigsaw er tilbage i “Saw III”, det foreløbige nyeste kapitel i “Saw”-serien, der atter byder på blod, lemlæstelser og sadisme i stride strømme.

Denne gang følger hovedhandlingen Jigsaw og hans elev, Amanda, mens de endnu engang udsætter diverse stakler for deres morderiske tortur – for ofrenes egen skyld altså. Den kræftsyge Jigsaw ligger (fortsat) for døden og derfor kidnapper det syge makkerpar lægen Lynn. Hun skal holde Jigsaw i live længe nok til, at hans seneste ofre kan gennemgå deres lidelser. For at sikre hendes fulde samarbejde, sætter de en anordning fast om halsen på hende, der vil blæse hovedet af hende i det øjeblik, Jigsaw dør. Hvis hun derimod holder ham i live længe nok, har hun vundet sin frihed.

Samtidig kommer Jeff til bevidsthed i en mørk korridor. Han finder en båndoptager, der instruerer ham om de kommende prøvelser. Jeff, som plages af sorg over sin døde søn, skal konfrontere de mennesker, der var ansvarlige for dødsfaldet og for drabsmandens milde straf. Han skal vælge mellem at tilgive dem, eller at lade dem lide døden. Hverken Lynn eller Jeff har dog fået hele sandheden om, hvad der foregår.

Hvor den første “Saw” kunne betragtes som en thriller/gyser, har serien efterhånden udviklet sig til sadistiske opvisninger med mindre og mindre vægt på historien. Dette tredje kapitel er den foreløbige kulmination af denne udvikling, med et plot, der stort set kun består af den ene mere klamme scene efter den anden. Selv det ellers så flittigt brugte (omend søgte) tema om genopdagelsen af viljen til overlevelse, glemmes næsten (en enkelt bliver endda straffet, fordi personen er arbejdsnarkoman. Hvad skal det næste være? Overdreven sparsommelighed?). I stedet opvises en serie udpenslede henrettelser via anordninger, hvorfra der sjædent er nogen mulig flugt.

Dermed elimineres også spændingen, og vi sidder tilbage med en film, der, i endnu højere grad end forgængerne, hverken skræmmer, chokerer eller underholder, men blot er klam og temmelig forudsigelig. Dertil skal lægges, at “Saw III” i et forsøg på at løse nogle af de enorme plothuller de tidligere film har efterladt, hurtigt plages af en lang række forklaringsflashbacks, der er blevet særdeles klodset sat ind i filmen, således, at tempoet drænes og kedsomheden langsomt sniger sig ind. Personer fra tidligere film dukker op i korte klip og forsvinder igen så hurtigt, at det kan være meget vanskeligt at se, hvad formål deres optræden tjener.

Blandt højdepunkterne er en hjernekirurgisk scene, hvor kameraet er så tæt på, at vi bliver alt for bevidst om, at det blot er en effekt. Derudover bydes der på en sekvens, hvor et offer skal druknes i rådden grisefedt – resultatet er mildest talt mere komisk end forfærdende.