Året var 2001, og Star Trek var i krise. Lige siden “Star Trek: The Next Generation” ophørte med at blive vist i fjernsynet i 1994 var Star Treks seertal så småt begyndt at dale, også selvom “Deep Space Nine” (der stoppede i 1999) blev ved med at få priser og positiv kritik. “Star Trek: Voyager” fusede ud i 2001 med langt mindre omtale end seriens første afsnit oprindeligt fik tilbage i 1995. Og blot nogle få år før havde den 9. Star Trek film, “Star Trek: Insurrection”, indtjent 200 mio. kroner mindre ind på verdensplan end den forrige film i serien, “Star Trek: First Contact”. Et gevaldigt kreativt spark i røven var påkrævet for at sikre Star Treks overlevelse. Løsningen så umiddelbart lovende ud: “Enterprise”.

“Enterprise”, den 5. Star Trek serie (hvis man ikke tæller tegnefilmsserien fra starten af 70’erne med), skulle ikke bare være mere af det samme… ikke blot endnu en serie, der fandt sted i det 24. århundrede på endnu et avanceret Starfleet-rumskib. “Enterprise” skulle foregå i det 22. århundrede – et tidspunkt i Star Trek universet, hvor mennesket først for alvor var begyndt at udforske verdensrummet. 150 år ude i fremtiden, 100 år før Kirk og co. rejste mælkevejen tyndt i den oprindelige Star Trek serie fra 60’erne. Fans ville få mulighed for at se, hvordan hele Føderationen opstod, mens helt nye seere fik mulighed for at starte ud med en fuldstændig blank tavle, hvor et kendskab til de andre serier og film ikke var nødvendigt. Det så lovende ud.

Men i stedet for at vise os, hvordan Star Trek universet blev til, hostede “Enterprise” op med flere helt nye racer og kopier af både gamle fortællinger og gamle karakterer. Senere fandt serien fodfæste og sin egen stemme i Star Trek universets gigantiske kor, men på det tidspunkt var det for sent. Seertallet var faldet med adskillige millioner i forhold til dengang første afsnit blev vist, og serien døde en stille død i 2005.

“Broken Bow”, seriens pilotafsnit, er faktisk ikke så ringe endda. Det er lidt rodet, forudsigeligt og mangler ambition, men det holder meget godt i forhold til de andre seriers piloter og disker op med nogle ret flotte og underholdende sekvenser. Og hvem end det var, der besluttede at filme “Enterprise” i bredformat, bør applauderes – “Enterprise” har den flotteste og mest filmagtige billedside af samtlige Star Trek serier. Og “Faith of the Heart” er en ganske passende titelsang, med en tekst, der lægger sig tæt op ad selve seriens grundidé.

Herefter går det dog støt ned ad bakke. Afsnittene, der kommer umiddelbart efter “Broken Bow”, er gode eksempler på, hvad “Enterprise” havde problemer med i sine første par sæsoner: at udnytte sit fede potentiale og koncept. Men der er undtagelser. “The Andorian Incident” (hvor vi for første gang møder de såkaldte andorianere, som var meget med i den oprindelige Star Trek serie) er et godt afsnit, selvom det dog trækker lidt i perioder. Det bliver senere i sæsonen fulgt op af det endnu bedre “Shadows of P’Jem” afsnit. “Cold Front” og “Shockwave, Part 1” er også ganske fornøjelige afsnit, der brygger videre på ideen om en temporal koldkrig, som piloten spillede en del på. “Fallen Hero” og “Shuttlepod One” er ikke særligt originale, men til gengæld ganske velspillede afsnit, der i visse øjeblikke udnytter seriens koncept til fulde.

VideoPræsenteret i 1.78:1 anamorphic widescreen format. “Enterprise” ser heldigvis så ny ud, som den vitterligt er. Billedet er enormt rent, varmt og fuldstændig blottet for digital støj, pletter, komprimeringsartifacts og edge-enhancement. Men desværre er der en smule af den billedlige blødhed, der plagede mange af de andre Star Trek tv-udgivelser på dvd.

AudioLigesom Dolby Digital 5.1 lydsporene på de andre Star Trek tv-serie dvd’er, er lyden på disse discs meget frontbaseret og baghøjtalerne bliver sjældent taget rigtigt i brug. Men meningen er heller ikke at overbombardere lytteren fra alle sider af, men at skabe en troværdig og effektiv lydside, og det lykkes her på fineste vis. Lyden er klar og fyldig, og der er både subtile og bombastiske auditive øjeblikket at nyde.

EkstramaterialePå disc 1 i denne 7-disc pakke finder man et kommentarspor med seriens producere og pilotafsnittets manuskriptforfattere, Rick Berman og Brannon Braga. Der er grund til at lægge øre til deres kommentarer, som både er interessante og relativt oprigtige. Der bliver bl.a. talt om udviklingen af serien i dens barndom, hvad de mener fungerer og ikke fungerer, og hvad deres overordnede mål var med seriens karakterer. Boksen indeholder også tre tekstkommentarspor fra det kendte Okuda par. Disse er også ganske informative og interessante. De er at finde til afsnittene “Broken Bow”, “The Andorian Incident” og “Vox Sola”.

En anden ting, som man stærkt har savnet på tidligere Star Trek dvd-udgivelser, er slettede scener, men dem er der et væld af i denne boks. De bliver præsenteret i glimrende kvalitet, og er for det meste ganske interessante. For fans af “Enterprise” er det her rent guld.

Og så hopper vi videre til boksens 7. og sidste disc, hvor resten af udgivelsens ekstramateriale huserer. “Creating the Enterprise” (11 min.) starter med, at Scott Bakula introducerer skuespillerne og deres respektive karakterer på skibets bro. Dernæst hører vi fra nogle af seriens primære bagmænd, såsom Herman Zimmerman, Rick Berman og Brannon Braga, der fortæller kort om seriens rødder og forsøget på at få den til både at føles avanceret og som en naturlig forløber til de andre serier. En længere udgave af denne dokumentar havde været dejligt.

I “O Captain! My Captain! A Profile of Scott Bakula” (10 min.) benytter seriens rollebesætning, og visse af dem, der arbejder bag kameraet på serien, sig af muligheden for at rose Bakula til skyerne. Bakula taler også selv lidt om sit alter ego. Det er en ret overfladisk dokumentar, men ganske munter og seværdig. I “Cast Impressions: Season One” (12 min.) fortæller skuespillerne om deres roller og deres karakterers udvikling.

“Inside Shuttlepod One” (8 min.) handler om måske sæsonens mest populære afsnit. Der bliver fortalt om, hvordan man i afsnittet forsøgte at fokusere mere på karaktererne end tidligere, og at det minimalistiske afsnit oprindeligt blev skrevet for at spare penge. “Star Trek Time Travel: Temporal Cold Wars and Beyond” (8 min.) fortæller om de mange gange Star Trek har fortalt historier involverende tidsrejser. Noget, som var en stor del af især “Enterprise”. Med så mange Star Trek afsnit, der byder på rejser igennem tiden, kunne denne dokumentar godt have været en hel del længere.

“Enterprise Secrets” (2 min.) giver os et kort men superfedt indblik i, hvordan nogle af seriens kulisser rent faktisk ser ud og fungerer i den virkelig verden. “Admiral Forrest Takes Center Stage” (5 min.) er en ganske munter dokumentar, hvori Vaughn Armstrong, der har spillet talløse roller indenfor Star Trek, endelig får lov til at udtale sig en smule om sine eskapader og især den mest prominente af alle sine Star Trek roller: Admiral Forrest i “Enterprise” og som klingon i “Sleeping Dogs”.

“Celebrating Star Trek” (15 min.) er boksens længste og bedste dokumentar. Det er nærmest en destilleret udgave af “Trekkies” dokumentarerne, som hovedsageligt viser en masse Star Trek fans til en messe i USA, der fortæller om deres oplevelser til conventions og deres forhold til Star Trek.

Så kommer vi til endnu en ting, som fans i årevis har villet have fingre i, men som vi aldrig har fået: fraklip. Hele 9 minutter af slagsen, mange af dem særdeles morsomme. Alt fra dialog der bliver glemt eller omformuleret på mystisk vis, til [i]practical jokes[/i] og mærkelige uheld.

Boksen indeholder også en trailer til Borg-forlystelsen i Las Vegas og en herlig, funky trailer til dvd-udgivelsen af den gamle 60’er serie. Naturligvis gemmer der sig også en hel del overraskelser – såkaldte “NX-01 Files”, som hver især er et par minutter lange og byder på endnu flere interviews, billeder og videoklip.