filmz-Angel Eyes Savens begyndelse – råt for usødetDa man for tre år siden satte sig for at genindspille kult-horrorfilmen over dem alle, Tobe Hoopers “The Texas Chainsaw Massacre”, slap man faktisk ganske hæderligt fra det; så hæderligt, at man besluttede sig for at lave en prequel til filmen. Michael Bay er endnu engang producer på projektet, der, ligesom 2003-versionen, er et studie i blodig lemlæstelsesæstetik befriende blottet for distancerende ironi eller forsonende tryghedsfølelse.
[image=16098]
Året er 1969. Dean og Eric er taget på en sidste weekendtur sammen med deres kærester Crissie og Bailey, da de er blevet indkaldt til tjeneste i Vietnam. Uheldige omstændigheder bringer dem på kollisionskurs med familien Hewitt, som netop denne sommer er særligt onde i sulet, da det lokale slagteri, hvor deres deforme søn arbejder, netop har måttet dreje nøglen om. Dean, Eric og Bailey kidnappes af faderen forklædt som politibetjent (en dejlig grotesk R. Lee Ermey – den højtråbende [i]drill instructor[/i] fra “Full Metal Jacket”), og bringes tilbage til familiens gård, hvor uhyrlighederne kan begynde – for hos disse syge kannibaler er mennesker ikke meget forskellige fra kvæg, og motorsaven er parat til at blive prøvekørt!
Devisen er meget simpel: En gruppe unge mennesker må gå igennem en række uhyrligheder for at slippe væk fra de sindssyge mordere, og én for én lader de naturligvis livet så blodigt som muligt. På trods af, at filmen er en forløber til den historie, som blev fortalt i “The Texas Chainsaw Massacre”, og lægger op til at fortælle hvordan det hele begyndte, så er det ikke mange oplysninger man får om disse ‘bondeknolde fra Helvede’ og deres maniske trang til at partere og indtage uskyldige unge mennekser. Filmen minder til forveksling om Markus Nispels 2003-udgave, men har dog valgt at krydre med Vietnamkrigen som baggrund og garnere med nogle bikere.
[image=16099]
Alt i alt må man sige, at den sydafrikanske instruktør Jonathan Liebesman lykkes ret så hæderligt med foretagendet, trods den manglende originalitet. Liebesman, der tidligere har instrueret den tandløse og mildest talt uskræmmende “Darkness Falls”, har med motorsavsmassakrens materiale anderledes grumme tangenter at spille på. Først og fremmest fanges Hoopers originale 70’er [i]look[/i] delvis gennem brugen af kamerafiltre, men gøres dog visuelt mere farvemættet og mindre kornet, så vi slipper for direkte grimme billeder. Og i modsætning til genindspilningen, der holdt sig til det lidt for lækre og de æstetiserende kamerabevægelser, så er “The Beginning” filmet uden alt for meget lir, hvilket giver plads til, at rædslerne kan komme ind under huden på én.
[image=16095]
