Det er aldrig nemt at gå fra hinanden når et parforhold går i stykker. At date en superheltinde må være opfyldelsen af drengerøvens ultimative fantasi, men hvordan slår man lige op med en forelsket kvinde, der kan løfte en bus i strakt arm?

G-girl hedder hun, og hvis ikke alene navnet er nok til at sætte gang i fantasien, ja så er superheltinden tilmed en sexet en af slagsen, der redder verden iført stramme dragter og miniskørt. Til daglig er hun den kedelige Jenny Johnson, der arbejder på et galleri og ellers ikke gør meget væsen af sig – hun ligner mest af alt en vindtør bibliotekar. Men som Matts slibrige ven Vaughn påpeger, så gemmer der sig tit en vulkan under det stille ydre, og stakkels Matt bliver overtalt til at invitere den grå mus Jenny ud, da de møder hende tilfældigt i et undergrundstog.

Hvor den reserverede Matt er lidt tilbageholdende med sine følelser, er det derimod en stormende forelskelse fra Jennys side. Hun afslører tilmed overfor ham, at hun er ingen ringere end G-girl, og tager ham med på en flyvetur. Vennen havde ret, der gemte sig en vulkan bag det stille ydre, men hvad han ikke kunne vide var, at der også gemte sig et yderst neurotisk indre bag facaden. At Matt arbejder tæt sammen med den tiltrækkende kvinde Hannah er bestemt ikke noget, der falder i god jord hos superheltinden, og snart beskyldes han for det ene og det andet. Det bliver til sidst for meget for Matt, der skraber modet sammen og gør det forbi med Jenny. Det skulle han aldrig have gjort. Superheltinden sværger hævn, og snart forfølger hun Matt overalt og gør hans liv til et mindre helvede.

Idéen bag filmen er ganske godt tænkt, og det er en noget anderledes “mig og min ekskæreste”-komedie. “My Super-Ex Girlfriend” er både sjov og underholdende, men holder alligevel ikke hele distancen. Først og fremmest fordi den nærmest virker bange for at køre den helt ud. Det er jo netop det virkelige gale, der gør den her film til noget specielt, men man føler, at der bliver holdt lidt igen, og det er synd, for når den ikke får for lidt af neurotiske superheltinder, der ikke kan kontrollere deres superkræfter i vanvittige anfald af jalousi og vrede, er den i sandhed underholdende. Men de skøre indfald holdes i kort snor, og det invaliderer filmen en smule.

Heldigvis har “My Super-Ex Girlfriend” dog en sikker stjerne i Uma Thurman, der portrætterer G-girl med fantastiske skift mellem kælen kæreste og den superneurotiske vanvids-eks fra helvede. Thurman viser nye sider af sig selv som den stille Jenny – at hun kan rollen som sexet-dominatrix vidste vi jo i forvejen, men den kejtede pige er bestemt også en rolle, der passer hende glimrende.

Luke Wilson er den stakkels Matt, der må gå så meget igennem for at slippe af med pigebarnet. Han har bestemt komisk talent og udmærket timing, og er en troværdig modpart for Thurmans udskejelser.

“My Super-Ex Girlfriend” er en fin lille komedie, men det ville bestemt have gavnet hvis man havde haft modet til at gå lidt mere over stregen. Det kunne man uden problemer have gjort uden at filmen af den grund var blevet plat.