Det er i og for sig rigtigt ærgerligt, at Martin Asphaugs “Kim Novak badede aldrig ved Genesaret” ikke har fået mere omtale, end det rent faktisk har været tilfældet. Det solidt sammenskruede drama, der for i øvrigt bygger på Håkan Nessers alvorsfulde roman af samme navn, er en blændende skildring af menneskets eksistentielle kompleksiteter.

Én og en halv times rejse igennem livet fra barn til voksen, og alt hvad det afstedkommer. Det er for så vidt hovedingrediensen i “Kim Novak badede aldrig ved Genesaret”, der med en slet sørgmunter mine fortælles igennem øjnene på den fjortenårige Erik (Anton Lundqvist). Over en skelsættende sommer, hvor moderen ligger for døden og hans egen vordende seksualitet spirer, tager han, sammen med klassekammeraten Edmund (Jesper Adefelt), skyndsomt den alvorsfulde rejse fra barn til voksen.

Indgangen til rejsen starter dog først i det sekund, Eriks far, pga. moderens sygdom, sender den unge pode og hans kammesjuk op til sommerhuset ved Genesaret søen under den tvivlsomme overvågning af den dagdrømmende og levemandsagtige storebror Henry (Jonas Karlsson), der afstedkommer en tilværelse som arbejdsløs forfatter. Selvom raffinementerne hele tiden er allestedsnærværende i dette formfuldendte univers, er det imidlertid først ved ankomsten af den betagende Ewa Kaludis (Helena af Sandeberg), at begivenhederne for alvor tager fat. Og hvorfor er hun nu så interessant? Ja, dels er hun kæreste med byens ophøjede men også godt fallerede håndboldstjerne, den indebrændte Berra Albertsson (Anders Berg), dels har hun ageret vikar for de to pubertetsramte ungdommere, og dels har hun en ikke uset lighed med en af tidens store Hollywoodstjerner – Kim Novak.

Med en tragikomisk diskurs, der på visse punkter, især de mange skæve og muntre bidrag, har en hel del tilfælles med forrige års kassesucces, “Populærmusik fra Vittula”, er “Kim Novak badede aldrig ved Generaset” en alvorsfuld men blændende skildring af det eksistentielle i livet, døden, erotikken og kærligheden. Det er rejsen fra barn til voksen fortalt hen over en drøj, svensk sommer, hvor barnets uskyld per automatik byttes ud med voksenlivets alvor og synder.

Spillet udvikler sig ganske komplekst og i nærmest ødipal retning, da den kvindeglade storebror Henry indleder et forhold til den bedårende Ewa, naturligvis helt uden håndbold-Berras samtykke. Da Berra kort efter findes død i området, tager filmen sin uventede drejning, der på blændende vis får historiens indre og ydre drama til at smelte sammen i samlet hele. Det er det utvetydige billede på en ferie, der er kørt af sporet. Og som tilskuer sidder man tilbage med sin egen whodunnit teori og spekulerer på, hvem der mon har gjort det af med den ikke videre sympatiske håndboldtræner. For fjenderne var immervæk flere end vennerne.

Mordkomplot til trods er det, der i virkeligheden gør filmen rigtigt interessant, at følge Eriks og Edmunds første møder med den spirende erotik, opmærksomheden til det modsatte køn samtidig med førstnævntes bearbejdelse af sorgen i forbindelse med moderens forestående død. Det skildrede univers virker helt igennem troværdigt og er da også, i al sin kompleksitet, blændende fortalt. Filmens virkelige gys ligger i de unge menneskers første sammenstød med voksenlivets genvordigheder, hvilket igennem personernes suveræne spil, den komplekse historie og den kvælende stemning gør “Kim Novak badede aldrig ved Genesaret” til en af dette års absolut bedste film.

Video”Kim Novak badede aldrig ved Genesaret” fremstår i et 2.30:1 anamorphic widescreen format. Billedsiden tager sig umiddelbart ganske fængende ud, ikke mindst takket været den markante efterbehandling af farverne, men har alligevel sine mangler. Der er således eksempler på edge enhancement, hvilket dog ikke ødelægger et rimeligt indtryk, hvor kontrasten er solid og udtværing og digital støj nærmest ikke eksisterende.

AudioLyden i “Kim Novak badede aldrig ved Genesaret” har bestemt sine mangler. Først og fremmest adviserer omslaget til dvd’en, at filmen fås med svenske lydspor i henholdsvis Dolby Digital 5.1 og Dolby Surround 2.0. Det er ikke korrekt. Filmen leveres derimod med Dolby Digital 5.1. og Dolby Digital 2.0, som i øvrigt begge er præget af en nogenlunde lyd, der dog lider under en manglende udnyttelse af alle anlæggets kanaler. Desuden generer unødvendig støj lydens kvalitet, men der er dog tale om et rimeligt niveau.

EkstramaterialeDer er desværre ikke tænkt på ekstramateriale af nogen art på denne udgivelse. Det er en skuffelse filmens komplekse univers taget i betragtning.