Det kunne nu have været meget fedt… Sean Connery tilbage som Bond i seriens 20. og så sidste film som en aldrende, pensioneret 007 kaldt tilbage i tjenesten én sidste gang for at standse sin alle tiders nemesis, Ernst Stavro Blofeld, én gang for alle ved at ofre sig selv i en inspirerende heltedåd. Men Bond-seriens 20. film, “Die Another Day”, som også markerede seriens 40-års fødselsdag, var i mange henseende en typisk Bond-film, men bestemt også en fornem action-thriller og en fin hyldest til fire årtiers mageløs underholdning.

For en gangs skyld har vi ikke at gøre med massemorderiske multimilliardærer fra en opdigtet forstad til Terrorististan. I stedet er der fokus på nutidsrelevante Nordkorea. Det er dejligt at se Bond placeret i mere virkelighedstro omgivelser og i mere realistiske situationer. Beslutningen om at have Bond tortureret og tilfangetagen i over et år er original og dristig – præcis en af de slags uforudsigelige genistreger, serien havde brug for.

Men her er naturligvis stadigvæk masser af de flyvske, science-fiction grænsende elementer, der frarøver Bond forbindelsen med den plausible virkelighed. Tårnhøje laserkanoner, usynlige biler og missilbevæbnede hovercrafts. Men hvor Bonds finurlige accessoirer tidligere blev smidt henkastet ind, fordi de åbenbart var ideelle til at afløse interessant dramatik med letkøbt action, så bliver de her i stedet brugt med finesse, stil og gejst. Biljagten på den islandske is med den usynlige bil som hovedaktør, er en af seriens bedste øjeblikke – en forrygende og gennemført vanvittig sekvens.

Pierce Brosnan ser faktisk også ud til virkelig at more sig i rollen i stedet for blot at påtage sig tjansen på grund af kontraktforpligtelser. Manden ved, at han medvirker i en langt bedre film, end han har gjort de to foregående gange. Og han ved derfor også, at han bliver nødt til at udnytte lejligheden – hvilket skulle vise sig at være hans sidste nogensinde. Højt humør, afvæbnende charme og en tand mere selvtillid, end manden besad i “GoldenEye”, ender med at gøre det her til Brosnans bedste Bond-præstation. Synd og skam, at manden kun fik lov til at benytte sit store talent i to gode Bond-film, når nu man havde sikret sig en fremragende skuespiller, som af mange betegnes som den bedste Bond siden Connery.

Skurkene er enormt ‘hadelige’, og både David Arnolds score og Madonnas fængende, undervurderede titelsang leverer et tilpas mix af orkestral grandiositet og elektronisk spidsfindighed. Halle Berry er også en mindeværdig og forfriskende stærk Bond-pige. Filmen er dog en tand for lang og på trods af en fabelagtig biljagt og en uforglemmelig sværdkamp, vil man næppe tilgive det frygtelige syn af en computergenereret Bond surfende på en computergeneret bølge. Nærbillederne af mobiltelefonerne, videokameraerne og bilmærkerne er stadigvæk en anelse for tydelige – men ikke så direkte usmagelige som den tidligere ‘product placement’ har været. Alt i alt er “Die Another Day” en værdig slutning på Brosnan-æraen.

VideoPræsenteret i 2.35:1 anamorphic widescreen format. Her synes ikke at være den store forskel i forhold til transferet på den første “Die Another Day”-udgivelse. Billedet er knivskarpt, blottet for støv og besiddende en solid kontrast. Der er en lille smule udtværing, eksempelvis i en af de første scener, hvor der figurerer meget tåge. Og så har flere af scenerne et lidt for digitalt præg med en lettere mangel på tekstur, men det er knap nok værd at bemærke. Alt i alt et fremragende transfer.

AudioDvd’ens Dolby Digital 5.1 og DTS5.1 spor er intet mindre end superbe. Dialogen er krystalklar, subwooferen leverer en fantastisk bund med masser af punch, fænomenale panoreringer er der tonsvis af, atmosfæren er troværdig og detaljerig, og så er musikken tilpas fyldig med fin udfoldelse over både for- og baghøjtalere.

EkstramaterialeDisc 1 byder på flere godter. Man kan vælge at se filmen med en såkaldt “MI6-Data Stream” tilsluttet, som gør, at oplysninger om filmen, Bond mm. dukker løbende op under filmen. Det her er en glimrende feature, fyldt til randen med fine anekdoter, som er meget mere vellykket end lignende features på tidligere udgivelser.

Disc 1 byder også på to kommentarspor. Det ene med instruktør Lee Tamahori og producer Michael G. Wilson. Det andet med Pierce Brosnan og .Rosamund Pike, som spiller Miranda Frost i filmen. Begge spor er forbavsende gode og informative, hvor det første er mere teknisk end skuespillernes kommentarspor, som naturligvis fokuserer mere på netop den side af filmen. Begge spor har få pauser og en dejlig portion humor tillige.

Disc 2 byder på fire sektioner. Den første, “Declassified: MI6 Vault”, byder på tre dokumentarer: “Just Another Day” (24 minutter), “A British Touch: Bond Returns to London” (4 min.) og “Location Scouting with Peter Lamont” (14 min.). De fortæller om hhv. en gængs James Bond optagelsesdag (phew!), brugen af et engelsk fly til optagelserne og endeligt arbejdet med at finde de mange beliggenheder, hvor filmen skulle skydes. Der er lidt overflødig info her og der, men også flere interessante fortællinger – hvem vidste, at Roger Moores datter havde en cameo i filmen som stewardesse?

Dvd’ens 2. sektion er den såkaldte “007 Mission Control”, som også er at finde på alle de andre James Bond ‘Ultimate Edition’-dvd’er. Her kan man let og hurtigt hoppe frem til filmens højdepunkter, uanset om det så er en særlig actionsekvens, titelsekvensen eller synet af en af filmens smukke kvinder man er interesseret i.

Næste sektion hedder “Mission Dossier”. Her finder vi dokumentaren “Shaken and Stirred on Ice” (24 min.), der handler om arbejdet på flere af scenerne skudt på Island, med særligt fokus på den fantastiske biljagt. “From Script to Screen” (53 min.) er dog disc 2’s guldklump: en virkelig interessant dokumentar om alt fra det omfangsrige arbejde på manuskriptet (som er større og mere omfangsrigt, end de fleste nok går og tror) til arbejdet på selve filmen. Her er adskillige fine interviews, anekdoter og klip.

Filmens sidste sektion, “Image Database”, byder på en masse flotte billeder. Desværre mangler filmens teasere og trailere samt musikvideon til Madonnas titelsang, der alle var at finde på den forrige udgivelse.