Inden jeg knap nok havde lært at gå, havde jeg Asterix tegneserier på mit værelse. Det skyldtes ikke, at jeg fik læst dem højt – dertil var de endnu alt for avancerede – men at mine forældre læste dem i smug med fanatisk begejstring. Endnu var det stadig lettere suspekt, hvis voksne læste tegneserier (og det er det måske stadig?), så de skjulte dem på mit værelse, så de besøgende ikke fik mistanke om deres hemmelige last.

Jeg læste dem over årene med stor fornøjelse. I første omgang var det den umiddelbare slapstick humor der fængede, som f.eks. Obelix der slår de romerske legionærer ud af sandalerne, men senere forstod jeg den underliggende satire i tegneserien, og henvisningerne til alt muligt, fra Beatles til miljøpolitik. Netop det har været en af tegneseriens styrker: at den kan læses på mange forskellige niveauer og af forskellige aldersgrupper. Det element mangler desværre stort set i den nye filmatisering: “Asterix og vikingerne” er i stedet en lige-ud-af-landevejen børnefilm med begrænsede ambitioner, hvad angår historien.

Langt mod nord oplever vikingerne, at deres ofre altid undslipper. Deres fusker af en troldmand, Runograf, fortæller dem, at det skyldes at “frygten giver dem vinger”. De, ikke alt for kvikke, vikinger misforstår straks og tror, at de kan lære at flyve blot de kan blive bange nok. Vikinger kender imidlertid ikke til frygt så derfor må de lære den at kende af “frygtens mester”, som Runograf forsikrer dem bor i en lille landsby i Gallien.

I selv samme landsby får Asterix og Obelix til opgave at lave en rigtig Mand ud af Provoix, en lille slapsvans fra storbyen, der hellere vil jagte piger end tæve romere. Provoix er desuden en kryster af format, så da vikingerne ankommer, antager de at han må være den frygtens mester de leder efter og snupper ham prompte med. Ombord på vikingeskibet møder han den gæve vikingepige Abba, der i modsætning til Provoix gerne vil være et rigtigt mandfolk, men som ikke må for sin far.

Det bliver naturligvis op til Asterix og Obelix at redde dem, om end de fylder overraskende lidt i filmen. Provoix og Abba er de egentlige hovedpersoner her, og Asterix og Obelix er næsten reduceret til bipersoner i deres egen film. Det bliver lidt problematisk, eftersom Provoix og Abbas forhold aldrig rigtigt fænger. Det består af en masse fortærskede klicher udført uden synderlig opfindsomhed. Så slipper filmen bedre om de klassiske situationer så som trubaduren, hvis skønsang kan sende selv hårdføre vikinger på flugt.

Danske A. Films Stefan Fjeldmark og Jesper Møller er hovedkræfterne bag filmen, og det er lidt af et kup, at de har fået lov til at tage Uderzos klassiske tegneserie under behandling. A. Film har tidligere stået bag “Hjælp, jeg er en fisk” og “Terkel i knibe”. “Asterix og vikingerne” har kostet over 150 millioner kr. og involveret godt og vel 200 animatorer. Den er dermed den største europæiske tegnefilmssatsning nogensinde. De kræfter kan ses i dens særdeles flotte billedside, der sprudler af liv og energi. Som regulær tegnefilm i en tid overlæsset med amerikanske animationsfilm, er den visuelt et forfriskende bekendtskab.