Susanne Bier har i de senere år markeret sig som en af Danmarks mest produktive og stærke instruktører, der både mestrer dramaet og komedien. Hendes nyeste film “Efter Brylluppet” indeholder et stærkt familiedrama og svære dilemmaer, men nærmer sig samtidigt kanten af et lidt karikeret verdenssyn.

Mads Mikkelsen spiller den bærende hovedrolle som Jacob, der driver et børnehjem i Indien. Han har ikke været i Danmark i 20 år og er ikke begejstret for at vende tilbage, da et møde med en mulig sponsor tvinger ham til det. Børnehjemmet er lukningstruet og mødet er derfor hans sidste mulighed for at redde sine hjertebørn.

I Danmark møder han investoren Jørgen, der er hans diametrale modsætning. Jørgen er rig – meget rig – og overvejer at donere et astronomisk beløb til børnehjemmet. Han trækker dog sin beslutning ud og insisterer på at Jacob tager med til sin datters bryllup. Det bliver et møde med fortiden for Jacob og stiller ham overfor nogle svære beslutninger.

Filmens tre største roller spilles af Mads Mikkelsen, Rolf Lassgård og Sidse Babett Knudsen. Alle tre gør et mesterligt arbejde og er med til at trække filmen væk fra dens største svaghed i form af det lidt karikerede verdenssyn, den præsenterer. Det er altid interessant, når modsætninger mødes – i dette tilfælde den humanitære idealist overfor den stenrige forretningsmand. Ikke desto mindre er stregerne næsten tegnet for tydeligt op i etableringen af de to karakterer. Jacob er ikke blot en næstekærlig mand – næ, han redder horder af små, sultne indiske børn, der i filmens åbningsscene har omringet ham og rækker tusind arme op for at få lidt mad. På samme måde er Jørgen ikke bare en rig mand, men er stenrig med en milliard i ryggen og et kæmpe palæ som sit hjem. Så bliver det ikke mere sort/hvidt! Heldigvis er skuespillerne gode til at gøre deres karakterer lidt dobbelttydige og giver dem hermed det, der skal til, for at man kan identificere sig med dem som rigtige mennesker.

I rollen som den nygifte datter ses Stine Fischer Christensen. Som nyoptaget på Statens Teaterskole i 2005 er det en stor rolle at få, men hun udfylder den til fulde med et nærvær og en skrøbelighed, man sjældent ser. Stine Fischer Christensen er et sikkert bud på en ung filmskuespillerinde, der kan blive Danmarks førende i løbet af de næste år.