Filmz
Mrs. Henderson præsenterer

Mrs. Henderson Presents

Medvirkende:

Judi Dench, Bob Hoskins, Christopher Guest, Kelly Reilly, Elise Audeyev, Anna Brewster, Victoria Hay, Shona McWilliams, Camille O'Sullivan, Sarah Solemani, Natalia Tena, Will Young, Thelma Barlow, Doraly Rosen

Instruktør:

Stephen Frears

Filmlængde:

103 minutter

Genre:

Komedie, Komedie, Drama, Drama

Mrs. Henderson præsenterer

Der er få af nutidens skuespillere, der kan bære en hel film. Judi Dench er en af dem, hvilket hun til fulde beviser i “Mrs. Henderson præsenterer”. Filmens fortælling er middelmådig, men takket være en fremragende scenografi og hovedrolleindehaverens kraftpræstation, trækker filmen alligevel sig selv et godt stykke op.

[image=11490]

Vi er i England med alt hvad det indebærer af [i]stiff upperlips[/i] og overklassefornøjeligheder. Det er i slutningen af 1930’erne og Mrs. Henderson er så uheldig at miste sin mand. Selv om hun er godt oppe i årene, betyder enkestand ikke nødvendigvis, at livet må slutte for den driftige kvinde. Penge har hun nok af, og af alle ting, beslutter hun sig for at købe et teater. Hun restaurerer det gamle Windmill Theatre, og beslutter sig for at sætte en produktion op. London har dog massevis af andre teatre og konkurrencen er hård. Mrs. Henderson ansætter teaterdirektøren Vivian van Damm, og sammen får de den geniale idé at have nøgne kvinder i deres show. Dét har man sandelig ikke set før, og gæsterne strømmer til. Midt i det hele rammer krigen, og teateret får svære kår mens Luftwaffe tæppebomber byen. Snart er teateret det eneste sted der har åbent, og salen fyldes nat efter nat med unge soldater, der skal nyde de sidste timers frihed inden de skal i krig.

[image=11486]

Det er tydeligt at rollen som Mrs. Henderson passer Judi Dench mere end udmærket. Hun skinner hele filmen igennem og er så meget inde i rollen, at man ikke er i tvivl om at hun ér Mrs. Henderson. Hun viser virkelig format, og Bob Hoskins har svært ved at være med i rollen som den idérige teaterdirektør. Han falmer noget ved siden af sit kvindelige modspil, men al den plads, Dench får, gavner faktisk filmen i høj grad. Hoskins er dog god alligevel og leverer et solidt modspil, når han altså får chancen.

Visuelt er filmen aldeles vellykket med nogle vanvittigt gode billeder og scenografi. Der hvor det hele halter, er i selve fortællingen. Den første del af filmen er uden tvivl den bedste. Dialogen er fremragende og den underspillede komik gnistrer mellem Mrs. Henderson og Van Damm.

[image=11489]

Kort om filmen

London i tiden op til 2. Verdenskrig. Da Laura Henderson arver en mindre formue fra sin mand, beslutter hun sig for at genåbne et gammelt teater i Londons West End under navnet The Windmill Theatre. Uden nogen erfaringer i at drive teater, hyrer hun den stædige og karismatiske teaterdirektør, Vivian Van Damm. Og selvom den beslutsomme dame og den kompromisløse direktør er hinandens komplette modsætninger, viser deres særlige partnerskab sig alligevel at bære frugt – ikke mindst da Mrs. Henderson finder et juridisk hul, der gør det muligt for dem, helt lovligt, at bruge nøgne modeller på scenen…

Ads by MGDK