“Harry Potter” møder “De utrolige” i en ganske vellykket komedie, der har adskillige sjove indfald. “Sky High” følger skabelonen for en blankpoleret ungdomsfilm til punkt og prikke, men på trods af, at man ikke undgår såvel forudsigelighed som små indskudte moraler, er man ganske godt underholdt langt hen ad vejen.

Som om det ikke er slemt nok at gå i high school og plages af pubertetens genstridigheder, skal Will gå på eliteskolen Sky High. Han er nemlig søn af The Commander og Jetstream – verdens største superhelte, og det forventes at sønnike følger i farmands fodspor. Sky High er en skole, der uddanner superhelte og sidekicks. Superheltene er alle dem, der er i besiddelse af de gængse superkræfter såsom enorm styrke, hurtighed eller laserblik. Sidekicks er dem med de mere specielle evner. At kunne forvandle sig til et marsvin eller blive flydende er ikke lige heltemateriale, så disse elever kommer i en klasse for sig selv.

Det forventes naturligvis at Will skal gå i superhelteklassen, men han har imidlertid et lille problem; han har ingen superkræfter. Han kan hverken løfte en bus eller flyve, så han havner naturligvis i taberklassen med de andre, der ikke har den rigtige heltekvalitet. At være søn af to berømtheder er ikke nemt, når man selv er helt normal, og der går da heller ikke længe før Will har fået sig en arvefjende og bliver terroriseret af skolens bøller. Det er ikke spor rart hele tiden at stå i sin fars skygge, og det bliver bestemt ikke bedre af, at Will lige pludselig skal redde verden fra den onde Royal Pain.

Umiddelbart er “Sky High” en stiv og poleret omgang, der især i den første halvdel er ganske blottet for indlevelse. Men efterhånden som filmens noget simple historie udspiller sig, får “Sky High” løsnet lidt op, og bliver interessant. Den gængse teenagekomedie har vi set så mange gange før, men med tilføjelsen af superheltetemaet gøres der plads til overraskelser og nye måder at takle genren på. Der er mange sjove indfald, og historien er flydende uden de store udsving. “Sky High” bliver aldrig kedelighed, for fortællingens forudsigelighed brydes af den noget anderledes indgangsvinkel. Af castet skal især Kurt Russell fremhæves, som den højtidelige Commander, der ønsker sig en superheltesøn mere end noget andet. Sammen med Kelly Preston, der spiller Jetstream, udgør de et velfungerende komisk ægtepar, hvis scener bestemt hører til filmens bedste. Michael Angarano, som vi tidligere har set i “Dear Wendy”, er god som den stakkels Will Stronghold, der må gå så meget igennem i sin usædvanlige uddannelse.

Effekterne i filmen er ikke prangende, men tilpas overbevisende. Rent visuelt halter “Sky High” måske en del, men opvejer for sine mangler på fortællesiden.