FilmenAnden Verdenskrig og nazisternes hærgen igennem Europa er et emne som har optaget mange filmskabere igennem tiderne og endda allerede inden krigen var slut. Tyskerne selv har dog aldrig haft den store lyst til at lave film om krigen, men det har ændret sig med Oliver Hirscbigels fremragende “Der Untergang”.

Hitler og hans sidste dage i førerbunkeren er tidligere blevet skildret, bl.a. af Alec Guiness i “Hitler: The Last Ten Days” (1973) og Anthony Hopkins i “The Bunker” (1981), men der er aldrig før lavet en tysk film om emnet. Derfor vakte det stor debat da “Der Untergang” blev annonceret og udkom. Filmen er blevet kaldt ‘kontroversiel’ af mange på grund af dens emne, men som Hirschbigel selv siger, så kan sandheden jo aldrig være kontroversiel. I stedet må filmen siges at være et rigtig interessant bekendtskab og det er særdeles forfriskende at se historien skildret fra et tysk synspunkt, med tysktalende skuespillere.

“Der Untergang” skildrer dagene fra Hitlers 56-års fødselsdag og frem til Det Tredje Riges kapitulation, og historien fortælles primært igennem øjnene på Hitlers, til tider naive, privatsekretær Traudl Junge. Historien er spændende på flere niveauer for filmen fungerer både som et historisk dokument og som et drama. Det er primært manuskriptforfatter og producer Bernd Eichingers fortjeneste. Han har formået at smelte to værker, Joachim Fests “Der Untergang” og “Bis Zur Letzten Stunde” af netop Traudl Junge og Melissa Müller, sammen til en fortælling med en gennemgående rød tråd i form af filmens hovedperson Traudl Junge.

Filmens fokus er på realisme og autenticitet og det ses bl.a. i skildringen af Hitler selv. Mange tidligere film om emnet fremstiller Hitler som en total galning, på trods af at adskillige vidneberetninger fortæller det modsatte. Filmens Hitler har mange medmenneskelige sider, især i omgangen med Traudl Junge og de andre kvinder i bunkeren eller når han leger hyggeonkel med Goebbels børnene. Men han har så sandelig temperament, og han er straks anderledes hård i omgangen med sine generaler og han mister ofte fatningen når tingene ikke går som han vil det. Her vises samtidig hvor skræmmende fanatiske disse folk var. Ingen tør sige ham imod, selv når det ser sortest ud – han er jo Der Führer.

Når det kommer til krigens rædsler, så lægges der ikke fingre imellem og det resulterer i en særdeles barsk fortælling. Berlins befolkning led frygteligt i de sidste dage, da Hitler udskrev ordren om at omdanne Berlin til en kampzone. Dette gjorde han uden at tage hensyn til de mange civile. Og selvom udryddelsen af jøderne ikke er filmens hovedfokus, er der alligevel nok referencer til at man ikke glemmer de forfærdelige gerninger beordret af Hitler og udført af hans håndlangere.

“Der Untergang” har et stort persongalleri og der er både personer at hade og at fatte sympati for. Man kommer unægteligt til at hade ægteparret Goebbels, der i deres ekstreme fanatisme tager livet af børnene fordi det ikke er værd at leve efter Hitler og Det Tredje Rige er faldet. Men der er også personer med sympatiske træk. F.eks. den gamle General Weidling, arkitekten Albert Speer eller SS-lægen Ernst-Günter Schenk, der alle formår at vække deres medmenneskelighed til live da det lakker imod enden.

Der er mange gode skuespillere i “Der Untergang” og der er ligeså mange gode præstationer, i en film der om noget er et ensemblestykke. Den absolutte pragtpræstation kommer dog i form af Bruno Ganz der spiller den altoverskyggende rolle som Adolph Hitler. Ganz ikke alene ligner Hitler, men hans gestikulering, mimik og sprog er lige i øjet. Der går ikke mange minutter fra man først ser ham på skærmen indtil man sidder som tryllebundet og helt glemmer at det rent faktisk er en skuespiller man ser på.

“Der Untergang” er en fremragende film, der brillerer på stort set alle områder. Historien er spændende og medrivende, skuespilpræstationerne er i top og kulisserne er fantastiske. Selvom filmen har en spilletid på 2 timer og 30 minutter, så er den ovre før man ved af det. Den er ganske enkelt et mesterværk!

VideoUdgivelsen kommer med et flot transfer i Anamorphic Widescreen, 1.78:1 Aspect Ratio. Billedsiden af “Der Untergang” er en dunkel og deprimerende affære, med mange mørke farver i grå og brun. De mørke farver er flot repræsenteret, omend der i filmens mere dunkle scener ofte er en lille smule grums. Der er ingen artefakter eller kompressionsfejl og skarpheden er generelt god. Det er vist så godt som det kan blive når filmen er så lang som den er og der samtidig skal være plads til både Dolby Digital 5.1 og DTS.

AudioPå lydsiden findes der som sagt både Dolby Digital 5.1 og DTS. Derudover er der også et Dolby Surround 2.0 lydspor. Alle lydsporene er med tysk tale. Både DTS og 5.1 lydsporene er rigtig gode, med god dynamik og et godt mix blandt alle kanalerne. Dialogen er klar og tydelig og uden susen i de stille scener. I kampscenerne kommer surroundhøjtalerne til deres ret og når artillerigranaterne falder så vækkes subwooferen i den grad til live med dumpe drøn. Det er rigtig godt og man lever sig komplet ind i filmens atmosfære. DTS lydsporet er en kende bedre, med bedre renhed, men 5.1 lydsporet er skam også rigtig godt.

EkstramaterialeUdover filmens trailer befinder alt ekstramaterialet sig på disk 2. Først og fremmest er der et rigtig interessant ‘making of’ program, “Hitlers letzte tage”, som varer cirka 60 minutter. Programmet omhandler filmens indspilninger, både [i]on-location[/i] i Skt. Petersborg og i studiet i Tyskland, og er krydret med interviews fra både skuespillere, filmskabere og forfatterne bag kildematerialet.

Dernæst er der et kort interview på ca. 10 minutter med Melissa Müller, der skrev “Bis Zur Letzten Stunde” med Traudl Junge. Junge døde i 2002 og Müller fortæller her om hende og bogens tilblivelse. “The Bunker – Virtual Tour” er en virtuel tour igennem bunkeren. Her ser man et kort over bunkeren og kan klikke på de enkelte lokaler, se fotografier fra kulisserne samt en scene fra filmen der er optaget i rummet. Det er ret interessant, for man får en rigtig god fornemmelse over bunkerens layout.

“B-Roll Behind the Camera” og “B-Roll from Russia” på 30 og 20 minutter er optagelser bag kameraet, akkompagneret af kommentarer fra instruktør Oliver Hirschbigel, produktionsleder Christine Rothe og scenograf Bernd Lebel. Hirschbigel fortæller både om baggrunden bag scenerne der optages samt hans arbejdsmetoder. Rothe og Lebel fortæller om optagelserne i Rusland, og især det gode samarbejde med russerne. Dernæst er der 50 minutters interviews med mange af skuespillerne og folkene bag. Det er spændende at høre hvordan især skuespillerne har haft det med at spille disse usympatiske mennesker.

Endelig er der biografier af de historiske personligheder og skuespillerne der har spillet dem i filmen, samt biografier for filmens skabere.