Herbie er i sandhed bilen der ikke vil dø. Selvom den blev udtjent for snart evigheder siden, igennem ikke mindre end fem film af stærkt svingende kvalitet samt en tv-serie, så bliver der ikke desto mindre stadig lavet film om den. “Herbie: For fuld udblæsning!” fortæller på mange måder den samme historie. Efter Herbies mange oplevelser i de tidligere film er den endeligt havnet på bilkirkegården, og står til at blive presset så flad som en pandekage.

Sådan kommer det naturligvis ikke til at gå. I stedet bliver Herbie fundet af Maggie Peyton. Hendes far, den tidligere mesterkører Ray Peyton der nu er kommet i økonomiske vanskeligheder, vil som eksamensgave forære hende en bil, og valget falder på den gamle boble. Inden længe har Maggie og hendes ven Kevin sat vraget i stand, men Maggie må snart sande at der er mere end almindeligt liv i Herbie. Kort efter er hun og folkevognen i fuld færd med at køre gaderæs mod den storsnuede mester Trip Murphy, der ikke viger tilbage for at bruge beskidte kneb. De kommer til sidst til at køre mod hinanden som deltagere i NASCAR løbet. Vil Ray acceptere sin datters køreevner? Vil Herbie alligevel blive skrottet? Vinder Maggie løbet og redder sin faders forretning? Hvis du er i tvivl om nogle af overstående spørgsmål så skynd dig omgående i biografen.

Siden Hebie første gang optrådte på det store lærred helt tilbage i 1968, er der sket ting og sager i filmverden, og film med Herbies uskyldige pjatterier er langt fra så almindelige mere. Alligevel, eller måske netop derfor, føles Herbie som en ganske hyggelig tilbagevenden til de gamle Disney films verden. Filmens manuskript er der ikke lagt meget opfindsomhed i. Det fortæller en meget ligefrem historie, hvor man kender handlingen til hudløshed fra tilsvarende film. Snarere end at forsøge at finde på noget nyt, genbruger “Herbie: For fuld udblæsning!” de gamle films finter og historier i en sammenrodet pærevælling der fungerer overraskende godt.

Filmen bliver de fleste steder vist med dansk tale, hvilket er fornuftigt nok eftersom en del af dens primære målgruppe, de 7-12 årige, ellers ikke ville få meget ud af den. For en voksen tilhører kan det imidlertidigt godt være en temmelig besynderlig oplevelse at høre Michael Keaton tale med Peter Gantzlers stemme.

En ting der dog er blevet ændret i forhold til de tidligere film, er mængden af ting som Herbie er i stand til at gøre. Hvor man tidligere godt kunne være en smule usikker på hvor meget bilen egentlig forstod, er der her ingen tvivl overhovedet. Herbie forstår alt. Han drejer øjnene/lygterne for at kikke sig omkring, han smiler eller bliver ked af det ved at vende kofangeren op eller ned, og han interagere næsten konstant med omgivelserne. Han sprøjter olie i hovedet på dem der fornærmer ham, eller giver dem et ublidt smæk med døren. Det besynderlige er ikke at Maggie opdager Herbie er i live, men hvordan nogen kan undgå at bemærke det resten af tiden? Med så mange evner kommer Herbie hurtigt til at fremstå som en variant af R2-D2.