På mange områder af vores liv er det tilsyneladende en naturlov, at jo mere brændende man ønsker noget, des sværere er det at opnå. Det gælder ikke mindst for kærlighedens uransagelige veje. Tag for eksempel en sympatisk overvægtig revisor som Albert Bennaman. Han ønsker desperat at komme tæt på Allegra Cole. Hvis hun nu havde været en tilfældig person, ville det ikke betyde så meget for ham, hvordan han fremstod overfor hende, men fordi han så højt ønsker at vinde hendes hjerte bliver selv den mindste tilnærmelse fyldt med usikkerhed.

Når man dertil føjer, at Albert er en af den slags mænd der ikke kan gennemføre et måltid uden at spilde ned af sig og i al almindelighed er temmelig usikker, så bliver romancen vanskelig. At han så har kastet kærligheden på en fashionabel high society kvinde gør det ikke just nemmere.

Det er i den slags håbløse tilfælde, at dating-guruen Hitch træder til og giver nogle gode råd. For, ifølge Hitch, kan alle kvinder naturligvis scores så længe man benytter den rigtige metode. Inden længe har Albert hyret Hitch til at forbedre hans chancer. På trods af sit erhverv har Hitch dog en vis æreskodeks. Han vil ikke hjælpe skøjtejægere med at komme “til fadet”, hans assistance gælder kun dem der er oprigtigt interesserede. Hans indstilling forhindrer dog ikke Hitch i selv at leve et liv fuldt af løse forhold. Hans kærlighedsliv kommer dog under pres da han forelsker sig i sladder-reporteren Sara Melas, og lige pludselig har den ellers så selvsikre Hitch problemer med scoringen.

“Hitch” er en af den slags romantiske feel-good komedier, som man tager sin date med ind og ser. Det er ikke en storladen film med frygtelig meget på hjertet. Handlingen er en variation af den klassiske historie “Cyrano de Bergerac”, som vi har set filmatiseret i forskellige former så tit. Filmen kan dog af og til minde lidt om den for nylig genindspillede “Alfie”, som dog var en del bedre.

En film som denne, hvor plottet er så forudsigeligt, er stærkt afhængig af skuespillernes evne til at charmere sit publikum. Hitch selv bliver spillet af Will Smith. Det er en rolle, der ligger godt for ham, og han er heldigvis ikke tynget af den overgearede friskhed hans præstationer nogle gange har. Kevin James’ rolle som Albert har dog en tendens til at stjæle billedet i stort set alle de scener han er med i. Man kan ikke lade være med at synes om ham, og jo værre det går desto mere vækker han vor sympati.