Hvordan laver man et nuanceret portræt af det 20. århundredes mest forhadte person? Hvordan viser man, at der bag Hitlers umenneskelige gerninger rent faktisk gemte sig et menneske? Et menneske som også var i stand til at udvise varme og medfølelse. Det er svære spørgsmål, som instruktør Oliver Hirschbiegel uden tvivl har stillet sig selv adskillige gange, inden produktionen gik i gang på “Der Untergang”. Den første tyske film i mere end 48 år, som søger at skildre manden bag diktatoren.
[image=8479]
En mageløs realismeGanske uventet åbner Hirschbiegel sin historie med en scene, hvor Hitler fremstilles nærmest som en blid, gammel morfar, der tålmodigt forsøger at finde en ny, privat sekretær blandt fem kvinder. Han falder med det samme for den unge pige Traudl Junge, der inviteres indenfor i Førerbunkeren og dermed også den inderste cirkel af det nazistiske rige. Til trods for at betragtervinklen flere gange skifter, er det overvejende gennem Traudl, at vi får adgang til filmens karakterer og bliver vidner til, hvordan Føreren gradvist synker ned i en manisk virkelighedsflugt og vender det tyske folk ryggen. Han forlanger en mere og mere absurd grad af loyalitet af sine officerer, og de begynder så småt selv at sætte spørgsmålstegn ved Hitlers ordrer. “Der Untergang” handler ikke kun om én mands undergang, men et helt riges.
Hirschbiegels svar på, hvordan man griber en fortælling som denne an, skal findes i virkelighedens verden og den række af øjenvidneberetninger, som overlevende fra Hitlers tætteste stab har afgivet. Disse erindringer står nedskrevet i to forskellige bøger; “Ragnarok – Hitler og det tredje riges undergang” af Joachim Fest og “Til den bitre ende” af Traudl Junge, der begge har ligget til grund for filmens manuskript. Fordi mængden af faktuel information var så omfattende, er det yderst begrænset, hvad manuskriptforfatteren selv har skulle tilføre handlingen. Målet har været størst mulig realisme, og det fremgår tydeligt allerede fra de første minutter, hvor vi føres ind i Hitlers bunker. Alle kostumerne virker meget troværdige, mens omgivelserne er blevet genskabt på baggrund af detaljerede tegninger, så de svarer præcis til dem, der oprindeligt eksisterede.
[image=8478]