Som skildring af det kinesiske miljø i Danmark er “Kinamand” utroværdig, og filmen fungerer bedst, hvis man blot betragter den som rendyrket satire over hvor ‘pudsigt’ vores lille danske samfund tilsyneladende bliver ved med at være.

Kend din kineserIfølge instruktør Henrik Ruben Genz og manuskriptforfatter Kim Fupz Aakeson er danskernes kendskab til kinesisk kultur lig med prisen på to forårsruller hos den lokale kinagrill. Og det er ris til egen røv, for på den anden side af frituregryderne fører kineserne nemlig en tilværelse, som er langt mere tilfredsstillende end vores, fyldt med humor, harmoni og østens mystik. Vi kunne uden tvivl lære noget om livskvalitet her, men fordi kineserne værner meget kraftigt om deres kulturelle traditioner, er det ikke helt let at lure dem meningen med livet af. Det er her at “Kinamand” kommer ind i billedet.

Handlingen i Genz’ film er på den ene side tænkt som en typisk dansk komedie om kærlighed, mens den på den anden side også gerne vil skabe indsigt i en verden, som stort set ingen danskere kender til, på trods af at den eksisterer lige henne om hjørnet. Rejsen mod øst starter i Vanløse, hjemme hos blikkenslageren Keld, der snildt kunne gå for at være Danmarks kedeligste mand, og som helt har valgt at stemple ud af sit eget liv. Efter at konen gennem 25 år forlader ham, står han tilbage med et tomt køleskab og beslutter sig for at besøge kinagrillen på den anden side af vejen. Ejeren overtaler Keld til at gifte sig med hans søster, så hun kan få opholdstilladelse i Danmark, og hvad der starter som proformaægteskab udvikler sig hurtigt til sand kærlighed.