Personen der nærmest er blevet et synonym for hæsblæsende action, Jerry Bruckheimer, har atter slået pjalterne sammen med familie-giganten Disney – og det er ikke gået stille for sig, det er blevet til en god gedigen omgang action-adventure for hele familien.

Selvom at plottet i “National Treasure” minder mistænkelig meget om det i forfatterens Dan Browns bestseller “The Da Vinci Code”, så er det stadig en ret underholdende affære, om end en ‘light’ udgave af Browns idéer. Det er knapt så intelligent og fængende, men dog ikke noget der skader filmen som så, og slet ikke hvis målgruppen er hele familien.

Så går den vilde skattejagt…Nicolas Cage spiller skattejægeren Ben Gates, der jagter den ultimative skat. Hans familie har i flere generationer jagtet den skat som korsridderne eftersigende skulle have fundet under et tempel i Jerusalem under korstogene. En skat så stor og betydningsfuld at den aldrig måtte falde i de forkerte hænder, og derfor op igennem tiderne er blevet beskyttet, først af tempelordenen og siden af frimurerne – deriblandt flere tidligere højtstående embedsmænd, der efterlod små spor, så skatten ikke skulle gå tabt.

Bens familie har igennem mange generationer været i besiddelse af information, der nu har ledt ham på sporet af skatten. En skattejagt finansieret af englænderen Ian Howe (Sean Bean), der ikke har helt reelle intentioner, indledes. Under en ekspedition finder de endnu et spor, der peger på at skattekortet er at finde bag på Uafhængighedserklæringen, et af USA’s bedst beskyttede stykker historie. For at forhindre Howe i at beskadige Uafhængighedserklæringen, beslutter han sig for selv at stjæle dokumentet. Det går det ikke helt som planlagt, og snart har han både politi og forbrydere i hælene mens han jagter skatten.

“National Treasure” indeholder måske ikke verdens mest dybsindige eller fantastiske historie, men den er i hvert fald baseret på en af dem.

Teorierne omkring Tempelordenens skat er mange, nogle ganske plausible, andre på grænsen til det vanvittige. John Turtletaubs, instruktøren bag filmen, hører til den eventyrlige del, eller måske nærmere den Disney-agtige, hvor der er tale om en rigtig håndgribelig skat, ikke nøglen til livet, Jesu afkom, den hellige gral osv. Turtletaub har taget historien ned på et lidt mere jordnært niveau, der passer lidt bedre ind i en familiefilm som denne.

Man kommer dog ikke udenom, at det er tomhjernet action, uden de store overraskelser. Spor så mystiske og besværlige at de færreste vil kunne regne dem ud – i hvert fald ikke lige på stående fod som Nicolas Cage i form af Ben Gates i filmen. Scenarier der er alt for usandsynlige, så urealistisk som noget kan være – men hey, vi snakker om en actionfilm hvor nogen jagter hvad der kunne være en fantasi-skat, holdt skjult af et hemmeligt broderskab igennem århundreder og nu begravet af ‘USA’s fædre’. 200 års søgen på 131 minutter – det kan vist ikke serveres på en ‘overbevisende’ måde. Det er en godnathistorie af den eventyrlige slags.

Bruckheimer-fans vil næppe forlade salen skuffet, modsat Dan Brown fans – skuffet over at have set en patriotisk nedkogt amerikansk version af “Da Vinci Code”. Jeg synes dog ikke at man absolut skal stille de to historier op imod hinanden, de tilhører hvert deres univers – og “National Treasure” er ikke baseret på bogen (påstår folkene bag i hvert fald). Det er to forskellige historier. Er man forudindtaget når det kommer til Bruckheimer – og fan af ovenstående bog – vil jeg anbefale at vente til Ron Howards filmatisering af bogen, der vil udkomme i maj 2006.