[i]”Der er sgu da ikke noget der hedder impotens, der er kun noget som hedder grimme kællinger!”[/i] Kommentaren kommer fra Flemming Kok (Thomas Bo Larsen) som er et blandt mange herlige bekendtskaber i den veloplagte nye danske komedie “Solkongen”. Filmen er en slags gakket udgave af Hal Ashbys “Harold and Maude” fra 1971, der på smukkeste vis skildrede forholdet mellem den unge Harold og den 59 år ældre Maude. Historien i “Solkongen” har ikke lige så overrumplende elementer som Ashbys klassiker, men byder på positive overraskelser i sine replikker og skuespilpræstationer, hvor især Birthe Neumann fornøjer som den ældre kvinde, der vil have fingrene i den unge Tommy.

Nikolaj Lie Kaas spiller rollen som den gennemført kiksede Tommy, der stadig bor i sine forældres garage. Kaas leverer varen efter vanlig høj standard. Den usikre Tommy skal skifte rørene i det profitable solcenter Royal Sun, og her dukker den alkoholiserede Susse op, en tidligere Miss Fyn og enke til den afdøde solkonge. Susse ser hurtigt potentiale i den langt yngre Tommy. At Susse falder for et skvat som Tommy, der bruger briller med glas så tykke som bunde fra colaflasker og et garn, der får svensk hockeyhår til at ligne en moderne frisure, må tilskrives kærlighedens uransaglige veje.

Persongalleriet består af mange skæve eksistenser, der er så bevidst overdrevne karikerede, at det bliver morsomt. Tommys to medynkvækkende bongkammerater Ole Finland (Niels Olsen) og Flemming Kok skaber nogle af filmens sjoveste scener. De tre arme mænd går i terapi, da de har et anstrengt forhold til fast arbejde og kvinder. Måske fordi de ikke kan få nogen af delene. De nyder dog hinandens selskab, da det er det eneste selskab de reelt kan komme i nærheden af. For at fordrive tiden tager de ud og bowler – de kunne godt minde om det skæve trekløver fra “The Big Lebowski”. Vi får hurtigt etableret deres forskellige og grinagtige problemer med kvinder. Da en ung kvinde beder Tommy om ild, går han fuldstændig i baglås, mens Flemming godt kunne bruge en lås på sine hæmninger og ja Ole, lad os bare sige, han heller ikke magter taget på det modsatte køn.

Manden bag kameraet er Tomas Villum Jensen og de små perler af replikker er skrevet af Anders Thomas Jensen, som er ved at blive en sværvægter indenfor dansk film med over 20 manuskripter på under 10 år. Dialogen er velskreven, humoristisk og til tider højst overraskende, som i indledningscitatet. Villum Jensen skal have del i æren, for han får gennem sin personinstruktion fuld valuta for de velskrevne replikker.

Historien gemmer ikke på de store overraskelser, for ikke at sige, at den er særdeles forudsigelig. Scenerne indeholder dog mange pudsigheder og man ser en smule gennem fingre med den manglende dybde i historien. Forholdet personerne imellem fungerer udmærket. Susse virker lykkeligt forelsket i Tommy, og det er Neumanns fortjeneste. Hun spiller med et glimt i øjet og en fjantet udstråling, der er yderst beundringsværdig. “Solkongen” har flere formidable skuespilpræstationer end jeg har set i en dansk film i meget lang tid. Udover Birthe Neumann, Nikolaj Lie Kaas, Niels Olsen og Thomas Bo Larsen springer Lotte Andersen og Kirsten Lehfeldt i øjnene. Lotte Andersen spiller den neurotiske terapeut Grethe, der stereotypen tro har flere problemer at slås med selv end sine patienter. Tommys mor er et sarkastisk og nærmest melankolsk bekendtskab i trods af sin ærlighed, og Kirsten Lehfeldt udfylder rollen med fast hånd.