Blade 3: TrinityBlade er tilbage, og denne gang med manusforfatteren bag roret, og det er gået grueligt galt, så galt, at David Goyer sikkert sidder og ønsker, at han ligesom en god gammeldags vampyr kunne forvandle sig om til en tåge og langsomt sive væk, langt langt væk fra det pinlige manuskript, og den filmserie han netop har banket en sølvpæl i hjertet på…

Den tredje film i serien om den brutale og nådesløse vampyrdræber Blade, er en stor omgang makværk. Goyer, der i de to første, til dels udmærkede film, var manden bag historien, er denne gang også manden der har instrueret “Blade 3: Trinity”. Det er han ikke sluppet helt så heldigt fra. Filmen smuldrer fuldstændigt under den tåbelige historie og de platte replikker, der slet ikke kan matche de få fede action-sekvenser filmen indeholder.

Historien: En gruppe vampyrer, der er meget meget trætte af Blade, lokker ham i en fælde, så de ender med et videobånd hvorpå han dræber et menneske – en skurk, men alligevel. I bedste “Rodney King”-stil ruller lavinen. Blade bliver vældig upopulær – især hos politiet. Man kan så spørge sig selv om, hvorfor de ikke har grebet ind før. Blade har i nu to film “hærget” gaderne, skudt til højre og venstre og sprunget det ene og det andet i luften. I en god sags tjeneste – men det kan alle jo komme og påstå.

Blade bliver taget til fange af politiet. Dem kan han sjovt nok ikke lige klare, alskens vampyrer og djævleyngel – men ikke politiet. Men det er ikke nok for den onde vampyrtop. Pakket ind, som var de på vej til nordpolen, begiver de sig ud i den sumeriske ørken, under den bagende sol, for at finde Dracula. De finder Dracula og tager ham med til storbyen. Dels fordi at han så lige kan tage livet af den meget irriterende Blade, der er undsluppet politiet, og dels fordi han også har evnen til at kunne færdes i dagslys – fordi han var den første – og derfor kan alle vampyrer efter ham ikke? Den evne vil alle de andre vampyrer også gerne være i besiddelse af.

Den historie er så dum, at det nærmest gør ondt. Det er dog ikke kun plottet der er dumt. Karaktererne er i den grad også med til at spolere filmen, specielt Blades nye sidekicks. Abigail (Jessica Biel) og Hannibal King (Ryan Reynolds), tidligere vampyr, men nu vampyrdræber. De kunne have været et tiltrængt friskt pust, lidt fornyelse der ender med at være en fornærmelse.

Hannibal King er vampyrdræberen der hele tiden får bank af vampyrerne. Han formår kun lejlighedsvis at dræbe et par stykker, og man sidder ofte med en lidt blandet smag i munden. For det virker umiddelbart som om, at han er tiltænkt som Blades comic-sidekick. Men han ender nærmere som en man har lidt ondt af – fordi han hverken er sjov eller sej. Den anden tilføjelse til vampyrdræbertrioen er Whistlers bastard-datter, Abigail. Hun virker så malplaceret, at det er helt skræmmende. Hun kunne uden videre været fjernet fuldstændigt fra filmen, uden at det på nogen måde ville have gjort noget. Det er svært at se lige hvilken funktion hun har, altså udover at lokke folk i biograferne.

En af filmens utallige ufrivillige komiske scener er, at mens de andre, i den obligatoriske Rambo-scene, pakker udstyret, lader våbnene, sliber knivene osv., sidder Abigail og laver playlister til sin Ipod – for som Hannibal siger, så kan hun godt lidt at høre det nye smarte MP3-musik, som f.eks. triphop, rap osv mens hun kæmper. Man skulle da være en sjuft, hvis man ikke lige kunne klemme en lille reklame ind for filmens soundtrack, der i øvrigt næsten er det bedste i filmen. Det er scener som denne der fjerner den sidste sjat af troværdighed – og ikke mindst scenen, hvor man finder ud af at vampyrerne for sjov har skabt en lille mystisk sag. En predator-agtig vampyr pekingeser. Her kæmper Blade for at redde verden, og så har Goyer ønsket at tilføre netop lige den skabning.

På den modsatte side, i fjendens lejr hos vampyrerne, skulle man forvente en superskurk. Det har Goyer så også fået fat på. Han har besluttet sig for ingen anden end den legendariske badguy, den ultimative vampyr – Dracula himself, faderen. Der nu kalder sig Drake – for man skal jo være med på beatet. Det er svært at begribe at Goyer ikke bare holder sig til legenden – selvfølgelig ikke bare kopiere blindt, men dog stadig holde sig lidt til det generelle indtryk af karakteren Dracula – bevares, drop kappen og smokingen. Men en lidt overlegen aristokrat, en genial tænker og stadig en mørkets soldat, krydret med lidt sindsyge, i stedet for at ændre det til en lidt dum fitnessagtig gut, der går klædt som Enrique Iglesias, og hvis ordforråd i den grad virker begrænset. En skurk man slet ikke kan tage seriøst, og slet ikke frygte – tværtimod, og det hjælper slet ikke på det, at Drake første gang han ser Blade ikke tager kampen op, men tager kappen imellem benene.

Alt sammen ting der er med til at underminerer historien og filmen. Dens personer, og ikke mindst det univers man kender fra de to første af filmene.