Det er desværre sjældent at man går ind til en dansk børne-ungdomsfilm og får det helt store ud af den som voksen. Heldigvis hører “Fakiren fra Bilbao” til undtagelserne. Der er ingen tvivl om, at både voksne og børn vil blive underholdt i denne fremragende filmatisering af Bjarne Reuters roman, så for en gangs skyld skal man ikke frygte halvanden times kiggen op i loftet eller på uret i biografmørket, mens det kun er de små der bliver underholdt.

Filmen bæres frem af både et vellykket manuskript og en gennemført sammensætning af skuespillere. Det er i forvejen ikke nemt at overføre en roman til bog, og Bjarne Reuters roman er så rig på stemninger, fortællinger, detaljer og billeder, at der selv sagt er skåret meget væk. Men det er lykkes at viderebringe de vigtigste elementer fra bogen, og så naturligvis også hovedpunkterne i den fantastiske historie. Heldigvis er der lagt vægt på, at “Fakiren fra Bilbao” skal være sjov uden at være latterlig og spændende uden at være kunstig.

Den gennemgående historie om den stjålne diamant, der ligger skjult et sted i huset “Elgens Øje” og de to undvegne fanger Florian og Frank Flambert, der vil gøre alt for at få den, er i sig selv ikke noget der er hverken nyt eller overraskende. Men så tilføjes der fakiren, der har været fanget i en kuglepen i 50 år, bedemanden Mooney, der er mere sær end godt er og moderen der ikke kan finde ud af at være almindelig, og det er derfor det bliver godt. Nogle gange er det helt i orden at ting er så mærkelige og fantastiske at man ikke ved hverken op eller ned, og især her i en børne-ungdomsfilm er det rart at der ikke bliver talt ned til publikum, men at man får lov til at lege med. Udgangspunktet for det hele – to børn der har mistet en far og en mor der ikke kan håndtere sorgen – er jo tragisk, og vi får heldigvis lov til at mærke at livet ikke bare sådan går videre. I alle tilfælde ikke før forbryderne, fakiren og bedemanden blander sig.

De medvirkende i filmen skal have ros. Ikke mindst de mange bifigurer er med til at gøre filmen god og værd at se. Ole Thestrup er vidunderlig som bedemanden og Sidse Babett Knudsen spiller moderen med sikker sans for balancen mellem sørgende enke og tosset eksentriker. Den største ros skal gå til Moritz Bleubtreu, der i rollen som fakiren formår at virke både charmerende og mystisk, og som det er umuligt ikke at holde af. Julie Zangenberg og Aksel Leth har tidligere vist at de godt kan spille skuespil, og i rollerne som tvillingerne Tom og Emma er i de i høj grad med til at give fortællingen dynamik og spænding. Generelt er der ikke brugt så mange midler på at lave special-effects, men de der er, er til gengæld gode. Eksempelvis er huset som det hele foregår i fantastisk godt lavet og fakiren i kuglepennen lige så. Det er fortællingen der er det bærende i “Fakiren fra Bilbao”, og det er virkelig rart at se en film hvor det er historien der kommer i første række. Peter Flinth har instrueret filmen med indlevelse og forståelse for gyser-komedie genren, og forstår at holde filmen i et godt og underholdende tempo.