Filmen “Pitch Black” udkom i 2000 og omhandlede bl.a. den mystiske antihelt Richard B. Riddick. Filmen blev et kæmpe hit og satte for alvor skub i Vin Diesels karriere. Så da Diesel satte sig ned for at finde en franchise han kunne boltre sig i, var Riddick det åbenlyse valg. Resultatet er action-braget “The Chronicles of Riddick”.

Folk der går ind og ser “The Chronicles of Riddick” med forventningen om en direkte efterfølger til “Pitch Black” vil blive skuffede. Hvor “Pitch Black” var en ganske vellykket variant af “Aliens”, med hvad dertil hører af gru og gys, er “Riddick” en mere typisk sci-fi-actionfilm.

Filmens baggrund og historie er en noget mudret affære. Den lægger ud med, at forklare baggrunden til filmens univers: galaksen er ved at blive overtaget af de grumme “Necromongers”, en slags religiøs dødskult der leder efter noget, der kaldes “UnderVerset”. I deres søgen udsletter de verden efter verden og konverterer eller dræber deres befolkninger. De ledes af den onde Lord Marshall, der efter sigende har været i dette “UnderVers” og er kommet tilbage derfra som en slags halvgud med mystiske og mægtige kræfter.

Konceptet omkring disse necromongers og deres såkaldte “UnderVers” virker temmelig forvirrende, specielt fordi det aldrig rigtig bliver gjort klart hvad hulen det er. Erobrere har aldrig behøvet en undskyldning for at erobre… men det har de altså i “TCoR”, selvom publikum måske ikke helt forstår den.

Hvad der derimod er klart for alle er, at Riddick naturligvis bliver involveret i hele moletjavsen… filmen er trods alt opkaldt efter ham. Der er gået 5 år siden “Pitch Black” og da vi første gang ser Riddick befinder han sig på en frossen planet på flugt fra dusørjægere.

Efter at have gjort kål med dusørjægerne drager Riddick til planeten Helios Prime, hvor dusørjægerne blev hyret af en af Riddicks gamle bekendte, nemlig præsten Imam. Riddick finder frem til Imam, der præsenterer ham for en såkaldt “elementærånd” ved navn Aereon. Hun ønsker at Riddick skal bekæmpe de onde Necromongers, for det er nemlig forudbestemt, at han skal slå Lord Marshall ihjel. Riddick nægter at have noget med denne krig at gøre, men må hurtigt se i øjnene, at han ikke har noget valg, da Necromongerne invaderer Helion Prime.

Riddick flygter fra Helion Prime og løber bl.a. på endnu en gammel bekendt, nemlig pigen “Jack”, der dog har skiftet navn til det mere feminine “Kyra”. Men Necromongerne er lige i hælene på ham og han finder snart ud af, at han ikke kan undslippe sin skæbne.

Når den første forvirring over filmens mudrede baggrund har lagt sig, ser man at plottet er ganske simpelt og let at følge. Der er ingen store overraskelser i vente. Filmens første forplumrede kvarter afløses af en perlerække af actionscener.

Med en titel som “The Chronicles of Riddick” er der næppe tvivl om, at den centrale karakter i hele filmen er anti-helten Richard B. Riddick. Det er en fantastisk karakter, der bestemt holder filmen oppe på et vist niveau. Rollen er naturligvis skræddersyet til Vin Diesel og det mærker man. Han bærer rollen som var den en naturlig del af ham og det gør det bestemt seværdigt.

I rollen som Aereon ser vi den yderst talentfulde Dame Judi Dench. Hun har dog ikke meget at spille med i “Riddick” og egentlig undrer man sig over, hvad hun dog laver i en film som denne. I rollen som Kyra ser vi Alexa Davalos. Kyra er nærmest en kvindelig udgave af Riddick og Davalos har den fornødne styrke og sejhed til at gøre det troværdigt.

Filmens skurk, Lord Marshall, spilles af Colm Feore og han gør det ret godt. Han tilfører rollen en tilpas blanding af ophøjethed og arrogance, som er nødvendig for en halvgud. I en rolle der ligger langt fra den sympatiske Eomér fra Ringenes Herre, leverer Karl Urban en ganske skræmmende præstation som Vaako, Lord Marshalls højre hånd. Thandie Newton spiller Vaakos konspirerende kone, men hun leverer en ganske uinspireret præstation og virker generelt ret ligegyldig.