Denne gang står den notoriske udenrigsminister under Nixon, Henry Kissinger, for skud. På baggrund af Christopher Hitchens kontroversielle bog “The Trial of Henry Kissinger” forsøger filmen, med instruktøren Eugene Jarecki i spidsen, at undersøge validiteten af de udfald og beskyldninger – bl.a. for at være medansvarlig for folkemordet i Cambodia i 1970’erne – der siden hen har væltet ned over ham.
Kissinger modtog i 1973 Nobels Fredspris for gennem diplomatiske forhandlinger at skabe fred i Vietnam. Ironisk nok sluttede krigen først to år efter. Godt 30 år efter sås der med denne dokumentarfilm som uafviseligt bevis, endeligt definitivt tvivl om berettigelsen af denne pris og Kissingers ry som verdens bedste diplomat. Dermed bliver “The Trials of Henry Kissinger” en meget vigtig og interessant brik i verdenshistorien. Og det er både fascinerende og overordentlig afskrækknde.
[image=4549]
Herefter arbejdede Kissinger således for Nixon og blev udover udenrigsminister fra 1973-1977 også hans betroede højre hånd. Kissingers mål var at bevare USA’s troværdighed og anstændighed i de udenrigspolitiske affærer, og det var derfor vigtigt for ham og ikke mindst Nixon at trække sig ud af Vietnam med al ære i behold. Under indflydelse af dette iværksatte han ikke alene massive bombninger af Nordvietnam, men gav også uden Kongressens samtykke ordrer til at bombe Cambodia efter at nordvietnamesiske tropper havde infiltreret landet. Det førte til at over en halv million cambodjanere døde og gødede samtidig jorden for Pol Pots rædselsregime. Herudover argumenter filmen, med hjælp fra talrige interviews og dokumenter, for Kissingers støtte med blandt andet våben og ammunition til den indonesiske præsident Suhartos brutale krigsførelse mod Øst Timor. Desuden anklages han for at være en af de hovedansvarlige bag omvæltningen af den demokratisk valgte Allende i Chile i 1973 og mytteriet på General Rene Schneider.
[image=4550]