Filmz
Ringenes Herre: De To Tårne

The Lord of the Rings: The Two Towers

Medvirkende:

Elijah Wood, Ian McKellen, Viggo Mortensen, Liv Tyler, Orlando Bloom, John Rhys-Davies, Christopher Lee, Sean Astin, Billy Boyd, Dominic Monaghan, Hugo Weaving, Craig Parker, Bernard Hill, Andy Serkis, Brad Dourif, Miranda Otto, David Wenham, Karl Urban, Cate Blanchett, Olivia Tennet, Sean Bean, Bruce Allpress, John Bach, Sala Baker, Jed Brophy, Sam Comery, Calum Gittins, Bruce Hopkins, Paris Howe Strewe, Nathaniel Lees, John Leigh, Robbie Magasiva, Robyn Malcolm, Bruce Phillips, Robert Pollock, Ray Trickett, Stephen Ure, David Victoria Beynon-Cole, Lee Hartley, Billy Jackson, Katie Jackson, John Noble, Josh Wood, Jarl Benzon, Jørn Benzon, Karlos Drinkwater, Daniel Falconer, Phillip Spencer Harris, Dan Hennah, Paul Holmes, Peter Jackson, Sandro Kopp, Alan Lee, Timothy Lee, Joseph Mika-Hunt, Henry Mortensen, Paul Norell, Barrie M. Osborne, Marcus Thorne, Piripi Waretini, Hannah Wood

Instruktør:

Peter Jackson

Filmlængde:

172 minutter

Genre:

Adventure, Fantasy

Ringenes Herre: De To Tårne

FilmenDen anden film i Peter Jacksons trilogi om “Ringenes Herre” er filmen “De To Tårne”. Den starter hvor den første film slap. Fællesskabet er brudt i tre: Frodo og Sam er alene på vej igennem Emyn Muil imod Mordor. Merry og Pippin er taget til fange af Sarumans Uruk Hai orker, der i alt hast er på vej mod Isengard. I hælene på orkerne er Aragorn, Gimli og Legolas der forsøger at redde de stakkels hobbitter inden det er for sent.

[image=3193]

Filmen er fra starten delt op i disse tre historier, og denne struktur holdes hele vejen igennem. Mest fokus er der på Aragorn, Gimli og Legolas, der støder til hestefolket fra Rohan, der er hårdt under pres af Sarumans styrker, der i stor hast avancerer mod Rohans hovedstad. Med hjælp fra vore helte flygter Rohanfolket til fortet Helms Deep med 10.000 orker i hælene.

Merry og Pippin slipper fri fra orkerne og gemmer sig i den mystiske gamle Fangorn skov. Her møder de enten Treebeard, et slags levende træ der vogter skoven, og han tager dem under sine vinger. Merry og Pippin overværer de 10.000 orkers fremmarch mod Helms Deep og de må nu forsøge at overtale enterne til at gå ind i krigen mod Saruman.

Frodo og Sam bliver sat overfor en prøvelse i form af den underlige skabning Gollum, der tidligere var i besiddelse af ringen. Han forsøger at stjæle den tilbage, men det lykkes for Frodo og Sam at fange, tæmme ham og overtale ham til at vise dem vejen til Mordor. Men kan de stole på ham?

[image=3194]

“De To Tårne” er ligesom sin forgænger en storslået og episk film, der spiller på alle tangenter. Skuespillet er fuldt på højde med den første film. Udover skuespillerne fra sidste film, støder en gruppe nye ansigter til.

Mest prominente er Kong Theodén i form af Bernard Hill og Éowyn, spillet af den australske skuespiller Miranda Otto. De spiller begge to med den værdighed og elegance som man forventer af adelige i eventyr som dette. Dertil kommer Brad Douriff, der spiller den sleske Grima Wormtongue. Douriff har efterhånden patent på de sleske skurkeroller bl.a. på grund af hans udseende og fordi han bare gør det så forbandet godt.

Frodo og Sam møder også den nu afdøde Boromirs bror Faramir, spillet af David Wenham. Wenham spiller sin rolle udmærket som den pressede Faramir. Hans land Gondor er truet af Saurons mægtige styrker, og Faramir leder desperat efter et våben han kan bruge imod fjenden, og pludselig står han med Frodo og ringen i sin magt. Faramirs motivationer er noget anderledes i filmen end i bogen, hvilket jeg synes er ærgerligt, for det var netop det der adskilte ham fra Boromir.

Når man nævner skuespillet ville det være synd ikke også at nævne de digitale karakterer Treebeard og Gollum. Begge er smukt lavet af Weta Digital, men Gollum er absolut den mest imponerende. Skuespilleren bag Gollum, Andy Serkis, der både leverer stemme og motion-capture til figuren, leverer en pragtpræstation, og sammenkoblet med den digitale Gollum er karakteren den mest realistiske digitale karakter vi har set på film indtil videre. Man kan stadig ænse at karakteren er digital, men man må virkelig sige at der er gjort et stort fremskridt på området.

[image=3195]

Rent plotmæssigt følger filmen naturligvis Tolkiens geniale bog. Ligesom med den første film har Peter Jackson taget sig et par friheder hist og her, men det er ikke noget som trækker ned på filmen… den er stadig en værdig filmatisering der uden tvivl vil behage de fleste fans af bøgerne.

Filmen er noget mere action fokuseret end den første film. Fokus er flyttet fra fællesskabets lidelser til et større billede, og den fokuserer mere på krig og kamp. Kampscenerne er utrolig flotte, specielt det enorme og storslåede slag ved Helms Deep til sidst i filmen. Desværre har den ændrede fokus på action gjort at der fokuseres mindre på det personlige drama, som var så godt i den første film. Det er klart at de personlige forbindelser der var fællesskabet imellem ikke er at finde på samme måde i denne film, da fællesskabet jo netop er brudt.

Eftersom filmen er den anden i en trilogi, lider den under ikke at have en egentlig begyndelse og slutning… det lykkedes dog heldigvis for Peter Jackson at genfinde tråden i starten af filmen, med et flot tilbageblik på hændelserne i Morias miner.

Der er ingen tvivl om at “De To Tårne” er en fantastisk film, der er en værdig efterfølger til den første “Ringens Herre”. Desværre når den aldrig helt op på højde med den første film, pga. et par enkelte ting der trækker ned. Men det er stadig en højst seværdig film, så det bliver til 5 ud af 6 kameraer herfra.

[image=3196]

VideoLigesom sin forgænger er det er utroligt flot transfer som bliver disket op med. Transferet er i Anamorphic Widescreen med en Aspect Ratio på 2.35:1. Der er ingen synlige fejl på transferet, og ligesom sidst er detaljegraden i top.

Filmen er noget mere dunkel end sin forgænger, så de flotte farver vi så i Hobbitton er ikke rigtigt til stede i denne film, i stedet får vi nogle mere nedtonede jordfarver som dog repræsenteres flot.

AudioUdgivelsen af den første film var desværre plaget af lydproblemer, så det var med hjertet oppe i halsen at jeg satte denne disk i afspilleren. Heldigvis er det lykkedes udgiveren at komme problemet til livs, og de præsenterer her et fantastisk flot Dolby Digital 5.1 lydspor.

Alle højtalere er i brug på denne udgivelse, og både tale og musik er ren og klar. Surroundhøjtalerne og subwooferen bliver virkelig sat på arbejde i de mange kampscener, og specielt i slaget ved Helms Deep. 10.000 orker der brøler og stamper i jorden på samme tid lyder yderst imponerende, og beviser at dette virkelig er et flot lydspor.

Skænderierne med din nabo må du selv tage dig af!

[image=3198]

Ekstra materialePå disk nummer to finder vi alt ekstra materialet på denne udgivelse.

Først og fremmest er der et 43 minutter langt dokumentarprogram ved navn “Tilbage til midgård”. Programmet er lidt overfladisk og går ikke i dybden med filmens tilblivelse. Det fokuserer mere på skuespillerne, og der er en del interviews med dem og folkene bag. Programmet har tidligere været vist på dansk tv i forbindelse med præmiere på den første film, så risikoen for at du allerede har set den er til stede.

Dernæst er der et kort promotionelt program ved navn “Bag kameraet på Ringenes Herre – De To Tårne”. Det korte program (14 min.) indeholder et par interviews og lidt baggrundsinformation, men ikke noget som ikke er set tidligere.

En regnvåd søndag i Wellington samledes nogle af folkene bag Ringenes Herre for at optage kortfilmen “The Long and the Short of It”. Den er nu at finde på denne dvd. Det er en sød lille film, om en maler med dårlig ryg, der får hjælp at to tilfældige forbipasserende. Og der skulle gå rygter om at selveste Peter Jackson har en cameo i den.

Bag kameraet på “The Long And The Short Of It” – Spontant filmet bag kameraet på Sean Astins kortfilm.

Dernæst er der 8 featurettes der tidligere har været vist på LordOfTheRings.net, to trailers til filmen, 16 tv-spots og en musikvideo med Emillia Torrini der synger “Gollums Song”.

De bedste features på denne disk er uden tvivl de to previews til hhv. “Kongen vender tilbage” og den udvidede udgave af “De To Tårne”. Det får virkelig ens tænder til at løbe i vand, når man ser nogle af de klip som venter os til vinter.

Ekstra materialet er helt klart af promotionel karakter. Der er ingen tvivl om at de saftige dokumentarprogrammer holdes tilbage til den kommende udvidede udgave, men der er trods alt et par godbidder på denne udgivelse.

[image=3197]

Kort om filmen

De vildfarne hobbitter Frodo og Sam opdager, at den mystiske Gollum følger i deres fodspor. De fanger ham og han lover dem at vise dem vejen til Mordors sorte port, hvis de til gengæld vil sætte ham fri. Samtidlig er Aragorn, elveren Legolas og dværgen Gimli ankommet til Rohans rige, hvor Kong Théoden er faldet under Sarumans magt gennem den skumle Slangetunges manipulationer.

De to tilfangetagne hobbitter, Merry og Pippin, undslipper de onde Uruk-Hai’er og flygter ind i den mystiske og gamle skov Fangorn. Her møder de en uventet allieret mellem skovens gamle træer – Enten Træskæg, et levende og vandrende træ, hvis rige Saruman har decimeret.

Sammen må de alle stå mod den uimodståelige magt, som breder sig fra De to tårne – Orthanc i Isengard, hvor den korrupte Saruman har fremavlet en arme på 10.000 krigere; og Saurons fæstning Barad-dûr dybt inde i Mordors mørke rige.

Ads by MGDK